Maria Hjorth Jensen - Kursusfabrikken.dk

Ny medarbejder: Maria Hjorth Jensen

Maria Hjorth Jensen er i dag startet som administrations- og kursuskoordinator i Kursusfabrikken. Vi har glædet os utroligt meget til at kunne byde Maria velkommen på holdet!

Det er med stor glæde, at jeg fra dags dato kan kalde mig administrations- og kursuskoordinator hos Kursusfabrikken. Jeg er ved opstart påbegyndt mit hovedforløb til administrationselev og ser meget frem til en spændende og lærerig hverdag med masser af udfordringer.

Med i bagagen har jeg en masse praktisk erfaring med koordinering af frivilligt arbejde, bl.a. hos Ungdommens Røde Kors. Denne erfaring ser jeg frem til at sætte i spil hos Kursusfabrikken og bruge som springbræt for videreudviklingen af mine kompetencer inden for administration.

Jeg glæder mig til at være en del af holdet bag Kursusfabrikken og til arbejdet med at give vores kursister de allerbedste oplevelser hver gang.

Velkommen til, Maria!