Er din indbakke et stort rod af ubesvarede og måske endda glemte mails? Har du svært ved at overskue og prioritere de mange arbejdsopgaver på dit skrivebord? Løber du ofte ind i overskredne deadlines og oversete aftaler eller har problemer med tidskrævende og mangelfuld koordinering?
Med et kursus i personlig effektivitet får du fyldt værktøjskassen op med viden, kompetencer og redskaber til at kunne sætte struktur på din arbejdsdag. Igennem teori og praksis bliver du i stand til at effektivisere håndteringen af dine arbejdsopgaver, så intet går i glemmebogen eller bliver underprioriteret.
Kort sagt: Et kursus i personlig effektivitet er vejen til sundere arbejdsrutiner, der sparer dig for tid og udgifter.
Få brugbar teori hæftet op på praktisk erfaring med værktøjer til bedre strukturering af arbejdsopgaver og planlægning af arbejdsdagen.
Lær, hvordan du vha. målrettet planlægning kan undgå overskredne deadlines, glemte opgaver, miskommunikation, manglende opfølgning eller lignende problemstillinger i hverdagen.
Få skabt faste arbejdsrutiner, der tjener til at effektivisere din daglige håndtering af informationer, opgaver, mails, aftaler og meget mere.
Opnå betydelige tidsbesparelser og øg produktiviteten i hverdagen med Outlook som planlægningsværktøj – også i samspil med f.eks. OneNote og Planner.
Bliv klædt på til at træffe fornuftige beslutninger og prioriteringer af opgaver, projekter og andre arbejdsindsatser, så tid og handlingsplan ikke løber fra dig.
Har du spørgsmål til kurset? Book en tid i kalenderen, og bliv ringet op af underviseren, når det passer dig.
Det sikrer god tid til dig og dine spørgsmål. Din underviser kontakter dig inden kurset for at kunne inkludere dine særlige ønsker og behov.
Du får ”hands on”-erfaring med programmer og værktøjer på kurset, som giver dig optimal læring og forståelse.
Dato | Sted | Kursus |
---|---|---|
19. juni 2023 | København | Personlig effektivitet |
3. juli 2023 | København | Personlig effektivitet |
7. juli 2023 | Aarhus | Personlig effektivitet |
17. august 2023 | Aarhus | Personlig effektivitet |
14. september 2023 | København | Personlig effektivitet |
27. oktober 2023 | Aarhus | Personlig effektivitet |
2. november 2023 | København | Personlig effektivitet |
1. december 2023 | Aarhus | Personlig effektivitet |
Pris: 3.995 kr. ekskl. moms pr. person
Louise, Insight Events
Deltager på personlig effektivitet
Gode arbejdsrutiner skaber øget overblik, overskud og produktivitet. Netop sunde arbejdsrutiner er formålet og omdrejningspunktet for dette kursus. Vi sætter dig ind i en bred vifte af brugbare planlægningsværktøjer, du kan anvende i dagligdagen til at håndtere alt lige fra din arbejdskalender til løbende opgaver, informationer, mails og meget andet. Sidst, men ikke mindst får du på dit kursus i personlig effektivitet gode råd til rent faktisk at fastholde de sunde vaner – selv i de spidsbelastede og tidspressede perioder.
I en travl hverdag med mange gøremål kan det være vanskeligt at få eksekveret på alle opgaver samt fulgt op på projekter, aftaler, leveringer mv. Med dette kursus får du viden og kompetencer til at kunne organisere og administrere de mange gøremål, så du dels når det hele til tiden, og dels sikrer dig mod, at vigtige ting ender i glemmebogen. Få indblik i, hvordan du kan bruge Outlook til at oprette to-do-lister, samt udnytte kalenderfunktionen til målrettet aftale- og opgavestyring.
Mange bruger ét eller flere af Office-pakkens forskellige programmer til at håndtere daglige arbejdsopgaver og -projekter. Alligevel er det de færreste, der er bevidste om programmernes mange funktioner og egenskaber, der kan tjene til effektiv opgavehåndtering og planlægning. Kurset er en god måde at få direkte berøring med flere af disse programmer. Du bliver introduceret til de vigtigste funktioner og lærer bl.a., hvordan du bruger Outlook til at planlægge, oprette og dele opgaver samt til at sikre kontinuerlig opfølgning.
Undgå glemte aftaler eller øvrige vigtige datoer. På kurset introducerer vi dig for, hvordan du kan udnytte Outlook til at opbygge og administrere din arbejdskalender – både på dags-, uge- og månedsbasis. Du får de nødvendige redskaber til at sætte hverdagen i system, så du aldrig overser aftaler, deadlines eller vigtige opgaver på to-do-listen. Du får indblik i, hvordan du effektivt organiserer mails, så informationer og kontakter er nemme at finde og tilgå. Derudover giver vi dig en række tips og tricks til hurtige genveje og visninger, der kan lette arbejdet for dig og skabe overblik.
Har du ofte svært ved at overskue de mange arbejdsopgaver i dagligdagen? Og er det vanskeligt for dig at få prioriteret opgaverne, så tidsplan og deadlines ikke skrider? Igennem præsentation af teori kombineret med praktiske værktøjer bliver du på kurset klædt på til at foretage målrettet og overbliksskabende planlægning af opgaver, projekter og kalender. Efter dit kursus i personlig effektivitet vil du være i stand til bedre at kunne prioritere dine opgaver og træffe velovervejede beslutninger – uden at spilde unødig tid og ressourcer.
Er I 3 eller flere fra samme virksomhed? Vi laver med glæde et lukket hold, så du og kollegaerne i fællesskab kan fokusere på ny læring. Dato, tid og sted for afholdelse, kan tilpasses efter jeres interesser. Kontakt os uforpligtende og hør nærmere om et skræddersyet kursus.
Ole
Ekspert i Microsoft
Ole har over 20 års erfaring med undervisning og konsulentopgaver indenfor Microsoft Office. Udover den praktiske erfaring, er han også MOS certificeret og certificeret Technical Trainer. Ole har fokus på at effektivisere brugen af Microsoft Office, og skabe en merværdi for vores kursister.
Michael
Ekspert i Microsoft
Michael er IT-ekspert og underviser hos Kursusfabrikken. Han er specialist i Microsoft 365, Office pakken og Windows Server, og han har flere års erfaring i udvikling af brugerspecifikke løsning i Excel og Power Bi. Michael er samtidig super dygtig til at formidle, hvordan vi kan bruge Microsoft Office mere effektivt i vores daglige arbejde.
OBS! Din tilmelding er først gældende, når du får vist siden “Mange tak for din tilmelding”.
Vi er til stede på chat, tlf. 61 66 76 28 eller e-mail info@kursusfabrikken.dk, hvis du har spørgsmål.
Ekstra viden til dig, som har spørgsmål til vores kursus, undervisningsformen eller indholdet.
Ligner din indbakke en rodebunke af ulæste mails, og har du svært ved at gennemskue og prioritere, hvad der er vigtigt, hvad der kan udskydes, og hvad der skal direkte i papirkurven? Det kan også være, at din opgaveliste er uoverskueligt lang, og at dine aftaler ofte forsvinder i mængden, fordi du ikke bliver påmindet eller mangler overblikket over din arbejdsdag og -uge? Udfordringer som disse er hverdag for rigtig mange, og det koster både tid, besvær og i værste tilfælde kunder eller anden form for tab af indtægt.
I størstedelen af tilfældene er løsningen på problemstillingerne at få kigget på, hvordan ens arbejdsdag er struktureret – eller måske rettere manglen på struktur i hverdagen. Netop dette er fokus på vores kursus i personlig effektivitet. Her lærer du, hvad personlig planlægning, struktur og organisering rent faktisk kan gøre for din og dine medarbejderes effektivitet, produktivitet og ikke mindst overskud og arbejdsglæde.
På undervisningen tager vi afsæt i de forhold, der typisk spænder ben for det effektive workflow i dagligdagen. Vi præsenterer dig for dine løsningsmuligheder og klæder dig optimalt på med viden og værktøjer til at styre uden om bump på vejen, der hæmmer din effektivitet.
Kort sagt: Få styr på arbejdsdagens aktiviteter vha. struktur og målrettet planlægning.
Man kan generelt komme langt med fysiske to-do-lister, huskesedler og post-its på skrivebordet. Men hvorfor bruge tid og kræfter på manuelle, ”old school” redskaber, når du kan klare det hele digitalt – og endda ofte ganske automatiseret? Det er måske de færreste, der ved, at programmerne i Office 365 faktisk tilbyder et væld af brugbare funktioner, der kan tjene til at strukturere og planlægge arbejdsdagen.
På dette kursus i Personlig effektivitet bliver du bekendt med Office 365-pakken og det enorme potentiale, den rummer mht. planlægning, organisering og koordinering. Vi dykker ned i de relevante programmer og fremhæver centrale funktioner, genveje og indstillinger, der kan bidrage til mere effektiv opgavestyring samt overblik og strømlinet arbejds-flow.
Vi afdækker områder i de enkelte programmer, som du uden tvivl ikke kendte til, og viser dig, hvordan du i mange tilfælde kan sætte dine manuelle arbejdsprocesser på autopilot – og dermed spare tid. Derudover lærer du, hvordan programmer såvel som værktøjer kan integreres og tale sammen på tværs, så du får det maksimale ud af Office-pakken.
Alt sammen med henblik på at give dig de nødvendige kompetencer, du skal bruge, for at kunne sikre effektiv planlægning og koordinering.
Det kræver først og fremmest teoretisk forståelse at kunne håndtere god planlægning og arbejdsstruktur. Men det er mindst lige så vigtigt rent faktisk at kunne omsætte denne viden til handling i praksis. Vores kursus i Personlig giver indblik i begge aspekter. Undervisningen er bygget op omkring en vekselvirkning mellem teoretisk gennemgang, der opdaterer dig med den nyeste viden på feltet, og praktiske øvelser, der bringer de forskellige programmer og værktøjer i spil.
Vi demonstrerer, hvordan funktionerne virker, og hvordan du bruger dem, og du får herefter rig mulighed for at prøve kræfter med værktøjskassen under kyndig vejledning. Din læring bliver løbende understøttet af gode råd og konkrete eksempler fra virkeligheden, som du kan relatere til din egen hverdag. På dem måde får du inspiration til best practice-løsninger, som du efterfølgende kan overføre og udnytte direkte i dit eget arbejde.
Efter kurset har du fået en grundlæggende forståelse for Personlig effektivitet og planlægning i professionel arbejdssammenhæng. Du ved, hvad det indebærer, hvilke udfordringer der typisk opstår, og hvordan du nemt og ubesværet kan håndtere dem.
Du er blevet udstyret med relevant viden og kompetencer til at kunne skabe sunde arbejdsrutiner, effektiv opgavestyring og tidsbesparende planlægning, og du ved, hvilke konkrete værktøjer og funktioner, der kan bidrage til dette formål. Derudover har du lært, hvordan Office 365-programmerne kan tale sammen og dermed optimere dit planlægningsarbejde yderligere.
På den måde er du i stand til at sikre øget overblik og overskud samt mindske tidsspild og udgifter i din arbejdsdag.
Kurset henvender sig til dig, der gerne vil lære om personlig effektivitet og planlægning i professionel arbejdskontekst. Hvis du til dagligt oplever problemer med langsommelige arbejdsprocesser i Office 365, overskredne deadlines, rod i indbakken og mangelfuld projektstyring eller opgavekoordinering, så er et kursus i Personlig effektivitet lige nøjagtig, hvad du står og mangler.
Vores kursus forudsætter ikke, at du allerede har beskæftiget dig med emnet eller har erfaring med fx programmerne i Office 365. Du får en grundlæggende indføring i programmerne, og du er garanteret værdifuld læring, uanset hvilket vidensniveau du deltager med.
Ønsker du at blive en haj til Office 365, kan vi anbefale dig at tage vores målrettede Office 365 kursus, der giver en allround-rundtur i programmerne. Du har også rig mulighed for at dykke ned i de respektive programmer enkeltvis ved at deltage på vores kurser i fx Excel, PowerPoint, Outlook eller Teams.