Hvis du ikke allerede har erfaring med Photoshop, anbefaler vi, at du starter med vores 2 dages grundlæggende kursus i Photoshop.
Vil du bygge ovenpå den viden, du allerede har tilegnet dig i dit arbejde med Photoshop? På Photoshop udvidet introduceres du til de mere avancerede værktøjer og paneler, der kan lette din arbejdsproces.
På kurset vil du blive introduceret til mere avancerede funktioner til redigering og manipulering af billeder. Kurset vil også omhandle avanceret fritlægning og reparation af billeder.
Du vil få vores bedste tips og tricks til, hvordan du bedst arbejder i Photoshop og opnår flotte og professionelle resultater.
Hvis du ikke allerede har erfaring med Photoshop, anbefaler vi, at du starter med vores 2 dages grundlæggende kursus i Photoshop.
Kurset tilpasses efter dine ønsker og behov.
Der er god tid til den enkelte, så du får fuldt udbytte.
Vi laver et skræddersyet kursus, kun til jer.
Dato | Sted | Kursus |
---|---|---|
4. marts 2021 | København | Photoshop udvidet |
15. april 2021 | Aarhus | Photoshop udvidet |
19. maj 2021 | København | Photoshop udvidet |
10. juni 2021 | Aarhus | Photoshop udvidet |
Pris: 3.995 kr. ekskl. moms
Maiken, VG Entreprenør A/S
Deltager på Photoshop udvidet
“Vi var 2 kursister – super fedt kurset alligevel blev afholdt. Jeg fik SÅ meget med mig hjem og jeg glæder mig til jeg skal til at arbejde med det”
Carsten Jacobsen, Aalborg Kaserne
Deltager på Photoshop udvidet
“Rigtigt fint at man bliver kontaktet omkring specifikke ønsker. Dette gjorde, at jeg følte, vi nåede godt omkring netop mine ønsker til indholdet. God udnyttelse af tiden.”
På Photoshop udvidet vil du lære at arbejde med avancerede fritlægningsteknikker. Du vil bl.a. blive introduceret til værktøjet Pen. Værktøjet Pen kræver øvelse og tålmodighed at lære, men når du først mestrer det, kan du opnå meget præcise resultater med din fritlægning.
Photoshop har et hav af muligheder for retouchering af billeder. På kurset vil vi gennemgå forskellige værktøjer til retouchering, så du eksempelvis kan fjerne eller reparere elementer og forbedre kvaliteten af dine billeder betydeligt.
Lær hvordan du eksporterer dit dokument til det rette filformat. Når dit materiale skal lægges online eller sendes til et trykkeri, skal du sørge for, at dit dokument bliver eksporteret med de korrekte indstillinger ift. opløsning, kvalitet, farverum m.m.
I Photoshop kan du oprette diverse genveje og indstillinger af arbejdsrummet, som du selv kan definere. Det kan lette dine arbejdsgange betydeligt og gøre det nemmere for dig at navigere rundt i programmet.
Sidder du med en konkret udfordring? På kurset vil der være mulighed for at arbejde med dit eget materiale. Underviseren kontakter dig inden kurset, så I kan tage en snak om dine problemstillinger i Photoshop.
Preben Thrige
Ekspert i Indesign, Photoshop og Illustrator
Preben er freelance grafiker og har 20 års erfaring fra både bureau og inhouse marketing afdeling. De senere år har han specialiseret sig inden for digital design og har primært arbejdet med webdesign og grafisk materiale til online markedsføring.
Martin Glad
Grafiker og ekspert i Photoshop
Martin er uddannet grafiker med over 20 års erfaring i bureau og den grafiske branche. Martin har hjemmesiden martinglad.com, hvor han til dagligt arbejder for fotografer, reklamebureauer og andre spændende virksomheder.
Mikkel Dysted
Grafisk designer og illustrator i KBH
Mikkel er freelance grafisk designer og illustrator med ti års erfaring og ejer af by Dysted. Han arbejder til dagligt med grafiske helhedsløsninger, identiteter, illustration, websider og opsætning for en lang række kunder.
Eva Krebs
Grafisk designer og ekspert i Photoshop
Eva har arbejdet med grafisk design og visuel kommunikation indenfor stort set alle genrer; visuel identitet, web-design, undervisningsmateriale, undervisning, spiludvikling, texturedesign, illustration og magasindesign.
Af Heidi Pletbjerg, ekspert i Photoshop
Der er flere forskellige måder at arbejde med fritlægning. Den mest avancerede form for fritlægning er, når du fritlægger motiver med vektor- eller lagmasker. Ved at fritlægge på denne måde opnår du mere præcise og professionelle resultater.
I Photoshop er der uanede muligheder for, hvordan du kan arbejde med billedmanipulation. Du kan blandt andet skalere forskellige dele af billedet, udskifte udvalgte farver, ændre motivers placeringer eller gøre personer ældre eller yngre.
Hvis du vil opnå skarpe resultater, er det afgørende, at du ved, hvilke værktøjer du skal bruge. Når du arbejder med farvejustering, er der ikke langt mellem overjustering og det perfekte resultat. Når du farvejusterer må du ikke glemme det oprindelige motiv.
OBS! Din tilmelding er først gældende, når du får vist siden “Mange tak for din tilmelding”.
Skriv til os på chatten eller send en mail på info@kursusfabrikken.dk, hvis vi skal ringe dig op og fortælle mere om kurset.
Du er naturligvis også altid velkommen til at ringe på tlf. 61 66 76 28.