Mød vores nye medarbejder: Mike Hemdorff Jensen

Mike er netop startet i stillingen som Online marketing assistent ved Kursusfabrikken. Vi har glædet os rigtig meget til at byde Mike velkommen på holdet. 

Jeg er i gang med en professionsbachelor i international handel og markedsføring på Erhvervsakademi Aarhus. Jeg har gennem de seneste år udviklet en stor interesse for markedsføring, især online markedsføring.

Jeg er blevet fanget af Google AdWords-universet, hvilket har ført mig til et studiejob hos Kursusfabrikken. Mine ansvarsområder er vedligeholdelse og optimering af eksisterende AdWords-kampagner og oprettelse af nye.

Når jeg afslutter min uddannelse i januar 2018, har jeg ambitioner om at starte karrieren inden for online markedsføring, hvor jeg ønsker at styrke mine kompetencer. Jeg har erhvervserfaring inden for områder som søgemaskineoptimering, udformning af nyhedsbreve, sociale medier, tekstforfatning – og nu kan jeg snart føje Google AdWords til listen.

Min øgede interesse for at arbejde med Google AdWords som markedsføringsredskab skyldes, at der er kort vej fra tanke til handling. Jeg kan godt lide, at ændringer kan implementeres med det samme, og at der hurtigt kan måles på den indsamlede data. Modsat traditionel markedsføring er AdWords en metode, hvor det kan trackes, hvilke markedsføringskroner der bliver brugt optimalt.

Jeg ser frem til at blive en del af teamet hos Kursusfabrikken.