I job efter 6 ugers uddannelse i digital markedsføring

6 ugers selvvalgt uddannelse i digital markedsføring giver deltagerne nye, digitale kompetencer, som kan åbne døre på arbejdsmarkedet. Det kan Mikkel, en tidligere deltager, skrive under på. Han har på baggrund af sin nyerhvervede viden sikret sig et job på en efterskole.

Digital markedsføring har hjulpet mig med at blive skarp på SEO, Google AdWords, hjemmesider og meget mere. Det er også grunden til, at jeg nu har fået job som PR- og informationsmedarbejder på en efterskole, udtaler den tidligere deltager.

Det er langt fra første gang, at Kursusfabrikkens uddannelse i digital markedsføring har resulteret i job kort efter uddannelsesforløbet. Målet med uddannelsen er netop, at deltagerne tilegner sig kompetencer og lærer relevante redskaber, der er direkte anvendelige i erhvervslivet.

Du kan læse mere om vores 6 ugers uddannelse i digital markedsføring her. Vi udbyder også 6 ugers uddannelser i e-handel samt kommunikation og administration.