ROAS udregning

Når du skal annoncere online, er det vigtigt at vide, om dine annoncekroner er givet godt ud. En måde at bedre hvilket afkast dine annoncer skal have for at være profitable er vha. ROAS (Return on Ad Spend). Vores beregner nedenfor udregner hvad din ROAS skal være, baseret på din dækningsgrad i %, for at være profitabel.

Hvad skal ROAS være? Minimum

Inputfelter

Resultater

ROAS:

Roas beregnet excl. moms.

I dette blogindlæg vil vi forude udregning ROAS ovenfor, gennemgå hvordan systemerne beregner ROAS trin for trin, og giver et konkret eksempel på en ROAS udregning baseret på nogle simple tal. Til slut i artiklen finder du 3 effektive måder at optimere din ROAS på, så du kan få mest muligt ud af dit annoncebudget.

Hvordan beregner man ROAS?

ROAS står for Return on Ad Spend (Afkast på annonceforbrug) og beskriver, hvor meget omsætning du får tilbage for hver kronebrugt på annoncering. Kort forklaret viser ROAS altså, hvor effektiv din annoncering er til at generere omsætning.

For at kunne beregne ROAS skal du kende to ting: Den omsætning, dine annoncer har genereret, og dine omkostninger til annoncering.

Formlen til udregning: Omsætning ÷ Omkostninger = ROAS

Lad os tage et eksempel. Hvis du har brugt 10.000kr på en kampagne, og kampagnen har skabt en omsætning på 20.000kr, beregnes ROAS som set nedenfor:

Eksempel på udregning af ROAS: 20.000kr ÷ 10.000 kr = 2,0

Det vil sige, at du får 2 kroner tilbage i omsætning for hver krone, du har brugt på annoncering. ROAS kan naturligvis variere fra kampagne til kampagne. Mange der omtaler ROAS, henviser oftest til det gennemsnitligte afkast på annonceforbrug over en hel kampagne.

Hvordan vurderer du din ROAS?

ROAS afstemmer hvor meget du tjener pr. annoncekrone. Men for at vurdere, om en ROAS er god eller dårlig, skal du udbygge regnestykket og medtage din dækningsgrad. Hvis din webshop har en dækningsgrad på 50%, betyder det, at halvdelen af din omsætning maks. må gå til at dække omkostninger til produktion og drift, for at du ikke taber penge på at annoncere.

Lad os tage et eksempel

  • Din webshop har en dækningsgrad på 50 %
  • Du har brugt 10.000 kr på annoncering
  • Din kampagne har genereret 20.000 kr i omsætning

Dækningsbidraget er her 50 % af 20.000 kr, hvilket svarer til 10.000kr. da dine annonceudgifter også var 10.000kr, går du i nul. Dette kaldes break-even ROAS.

Eksempel på break-even ROAS-beregning: Dækningsgrad: 50 % → Break-even ROAS = 2,0

Hvis din ROAS er under 2,0 i dette tilfælde, taber du penge. Hvis din ROAS er over 2,0, har du overskud.

Google Ads, vejen frem

3 måder at optimere ROAS

Når du først har styr på din ROAS-beregning, er næste skridt at forbedre den, så din webshop kan blive mere profitabel. Her får du 3 effektive måder at optimere din ROAS:

Forbedr din konverteringsrate på websitet

Jo flere af dine besøgende der ender med at købe noget, desto højere omsætning får du ud af den samme annonceudgift. Sørg for, at din webshop er brugervenlig, hurtig og indbydende. Optimer dine produktsider med klare produktbeskrivelser, flotte billeder og tydelige call-to-action knapper. Selv små forbedringer i brugeroplevelsen kan løfte konverteringsraten og dermed din ROAS markant.

Målret dine annoncer bedre

Effektiv annoncering handler om at ramme de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. Brug data til at finjustere, hvem dine annoncer bliver vist til. For eksempel kan du bruge målgrupper baseret på tidligere køb (retargeting) eller interesser, der matcher dit produkt. Ved at øge relevansen af dine annoncer kan du ofte sænke din CPC (pris per klik) og CPA (pris per konvertering), hvilket betyder, at du får mere omsætning for færre penge, og dermed en højere ROAS. Undgå at spilde budget på irrelevante klik ved at ekskludere søgeord eller målgrupper, som ikke giver salg.

Øg din gennemsnitlige ordreværdi

En anden måde at få mere ud af hver krone brugt på annoncer er at øge det beløb, hver kunde lægger i din webshop. Hvis du kan få kunderne til at købe mere pr. ordre, stiger din omsætning uden at dine annonceomkostninger nødvendigvis øges. Du kan f.eks. tilbyde mængderabat, tilføje produktpakker eller lave mersalg (upsell) og krydssalg (cross-sell) på din webshop. Når den gennemsnitlige ordreværdi stiger, forbedres din ROAS automatisk, da hver klik eller annoncekrone nu fører til en større omsætning.

De sidste ord om Road

ROAS er et uundværligt nøgletal for dig som onlineforhandler. Det hjælper dig med at finde ud af, hvilke marketingindsatser der faktisk skaber værdi, og hvilke der måske skal justeres eller sløjfes. Ved løbende at overvåge din ROAS og justere dine kampagner efter behov kan du sikre, at dit annoncebudget bliver brugt effektivt. Kort sagt beregn ROAS jævnligt, og brug det som et kompas for din annoncering. Husk, at ROAS udregning ikke står alene. Den skal altid ses i sammenhæng med dine øvrige tal (som f.eks. dækningsgrad og konverteringsrate) for at give det fulde billede af din forretning. Med den rette forståelse og optimering af ROAS er du godt på vej til at skabe vækst og højere indtjening i din webshop.