Nyhedsbrev skabelon

Nyhedsbreve kan udarbejdes i mange forskellige former og formater, og de kan tjene flere forskellige formål. I dette indlæg sætter vi fokus på nyhedsbreve og giver konkrete eksempler på, hvor du kan finde en god nyhedsbrev skabelon.

 

Nyhedsbrev – hvorfor?

Nyhedsbreve kan f.eks. indeholde informationer om nye produkter og pressemeddelelser, eller de kan være udformet som personlige breve.

Uanset hvilket formål nyhedsbrevene tjener, har de alle en ting til fælles.

De er udformet for at skabe løbende kommunikation mellem virksomheder og deres potentielle og eksisterende kunder. Regelmæssige udsendelser kan nemlig medføre, at virksomheden allerede er i kundernes bevidsthed, når købsbehovet opstår.

En af de største fordele ved at benytte sig af e-mail markedsføring er, at kontaktprisen er meget lav.

Hvis det er gjort rigtigt, kan udsendelse af nyhedsbreve spare virksomheder for tusindvis af markedsføringskroner.

E-mail markedsføring er både målrettet, målbart og billigt.

 

Nyhedsbrev – hvordan?

Når du skal i gang med at skrive dine nyhedsbreve, er der en uskreven regel, du skal overholde.

Skab behovet først, sælg senere.

Hvis du sælger løbesko, kan du f.eks. bruge størstedelen af pladsen i dit nyhedsbrev på at beskrive løbeteknikker, samt hvor vigtigt det er at have de rigtige løbesko.

Først derefter skal du forsøge at sælge dine løbesko.

Som tommelfingerregel bør selve inddelingen af nyhedsbrevet være sådan, at ca. 80 % er viden, og de sidste 20 % er kommercielt stof.

Hvert enkelt nyhedsbrev bør kun omfatte én hovedhistorie, og det skal altid afsluttes med call to action.

Derudover skal du også være opmærksom på længden af nyhedsbrevet. Nyhedsbreve kommer ind i dine læseres e-mail flow, og de må derfor ikke være særligt lange. Nyhedsbreve skal helst kunne læses på fem minutter, og de må gerne være kortere end det.

Når du skriver dine nyhedsbreve, skal du også være meget opmærksom på, hvem du skriver til.

Vælg hvilken kundetype, du vil satse på, og udform indholdet og sproget, så det passer til netop denne type. Uanset hvor gerne du vil, kan du ikke skrive engageret og dedikeret til alle kundetyper i det samme nyhedsbrev.

 

Nyhedsbrev skabelon

Når du skal designe dine nyhedsbreve, er der stor hjælp at hente ift. at finde en nyhedsbrev skabelon.

Bruger du f.eks. MailChimp til udsendelse af nyhedsbreve, kan du blot bruge nogle af deres layouts eller temaer. Du kan også vælge at kode din egen skabelon fra bunden.

MailChimp - Kursusfabrikken.dk

Derudover vil du også kunne finde gode, professionelle skabeloner på nedenstående sider.

 

Themeforest.net

På Themeforest kan du søge efter skabeloner, der matcher dit specifikke e-mail system. Du kan blandt andet finde skabeloner til MailChimp og Campaign Monitor, vælge blandt de bedst sælgende og sortere efter rangering.

Pris: 40-200 kr.

Themeforest - Kursusfabrikken.dk

Litmus.com

På Litmus.com finder du et fint udvalg af gratis skabeloner. Du kan tilmelde dig gratis via siden og derefter udvælge den skabelon, du gerne vil udarbejde dit nyhedsbrev i.

Pris: Gratis ved tilmelding

Litmus - Kursusfabrikken.dk

 

TemplateMonster.com

Her kan du finde skabeloner, der er kategoriseret og tilpasset efter forskellige temaer. Temaerne kan købes til fair priser, og de er lette at arbejde og foretage ændringer i. Langt de fleste templates er responsive og tilpasser sig automatisk til forskellige mailprogrammer.

Pris: fra 70 kr.

Templatemonster - Kursusfabrikken.dk

 

Flere skabeloner og hjælp

Ud over ovenstående sider findes der naturligvis også et hav af andre sider, hvorpå du kan finde skabeloner til nyhedsbreve.

Uanset hvilken skabelon du ender med, håber vi, at du får succes med dine nyhedsbreve.

Hvis du har brug for hjælp til at komme i gang med e-mail markedsføring og MailChimp, har vi også et dagskursus i e-mail markedsføring, som du kan deltage på.