facebook1pximg
Kursusfabrikkens logo
Kontakt
Kursusfabrikkens blog

Midjourney AI - Lav billeder med AI

midjourney AI billeder skabt på deres website

Midjourney er en grafisk generativ AI, som gør det muligt at skabe professionelle og realistiske billeder uden behov for kunstneriske færdigheder eller dyrt kameraudstyr. Med simple sætninger, også kaldet prompts, kan du let generere fascinerende billeder. Midjourney anvender kunstig intelligens til at forstå brugerens beskrivelser, hvorefter systemet skaber billeder som matcher. Brugeren skal blot beskrive det ønskede billede bedst muligt, hvorefter AI'en klarer resten.

Tidligere var Midjourney kun tilgængelig via Discord, men nu kan du bruge Midjourney direkte på deres hjemmeside Midjourney.com. Vi anbefaler at du dropper Discord og bruger online versione af Midjourney, fremfor at skulle installere eller konfigurere ekstra software.

For at få de bedste resultater er det vigtigt at skrive dine prompts på engelsk. Dansk er muligt, men resultatet påvirkes negativt. Med engelsk sprog sirker du at AI'en forstår og tolker dine instruktioner korrekt, hvilket resulterer i bedre billedgenereringer – selvom du i andre AI-programmer som ChatGPT kan bruge dansk mere upåvirket.

Hvordan bruger man Midjourney?

At skabe billeder med Midjourney er en interaktiv og kreativ proces, der kombinerer din fantasi med generativ AI. Her er en trin-for-trin guide til, hvordan du skriver og genererer billeder. Først skal du dog lige oprette en konto til Midjourney. Det er hurtigt og enkelt, og så snart du har din konto, er du klar til at udforske din kreativitet.

  1. Skriv din prompt: Tænk på en scene, et objekt eller en idé, du gerne vil visualisere. For eksempel, en mand, der står på en mark og kigger på et bjerg, kan din prompt være: "a man standing in a field looking at a mountain". Altså kort og kontant dine danske tanker, oversat til engelsk.
  2. Indsæt dit prompt: Når du har formuleret din prompt, indtaster det direkte i feltet øverst på midjourney.com. Platformen er designet til at være brugervenlig, så du kan nemt skrive dine idéer og lade AI'en tage over. Hvis du ønsker at avancere billedets aspect ratio eller stil, kan du trykke på tilpas og se mulighederne.
  3. Vent på generering: Efter at have indsendt din prompt, vil Midjourney tage et øjeblik at bearbejde og generere billeder baseret på din beskrivelse. Du vil snart se 4 billeder, der repræsenterer din vision. De findes i mappen "Create", som også er nemmeste sted at arbejde fra.
  4. Rediger og finjuster dine billeder: Når billederne er genereret, har du mulighed for at redigere og finjustere dem. Du kan bruge forskellige knapper og kommandoer til at ændre billedets udseende, tilføje variationer eller endda køre jobbet igen for at få nye billeder fra den samme Prompt.
interface midjourney
Midjourney interface

Med Midjourney har du kraften til at bringe dine kreative visioner til live. Uanset om du ønsker at visualisere komplekse landskaber, hverdagsscener eller abstrakte koncepter, giver Midjourney dig værktøjerne til at gøre det med blot et par enkle trin. Midjourney's avancerede AI tillader dig omdanne ideer til visuelle mesterværker, der kan inspirere, forundre og begejstre.

Fremgangsmåden er nærmest den sammen i alle AI programmer til billedeskabelse. Herunder Adobe Firefly, Stable Diffusion, Ideogram og DALL·E.

Hvordan opsætter man Midjourney?

Midjourney er nu endnu nemmere at bruge, da det ikke længere kræver opsætning via Discord. For at komme i gang skal du blot besøge midjourney.com, oprette en konto, og du er klar til at udforske dine kreative muligheder. Hele platformen er designet til at være brugervenlig og tilgængelig direkte via din browser, så du kan fokusere på at skabe uden tekniske hindringer.

For en dybere forståelse af Midjourney, udbyder vi et Midjourney kursus. Kurset guider dig gennem hele opsætningsprocessen og lærer dig at mestre AI-billedskabelsen i systemet. Midjourney.com kan virke nemt at tilgå, men vores kursus vil give dig værktøjer til at skabe billeder på et mere professionelt niveau. Vi dykker ned i avancerede teknikker, kreative prompts og finjusteringer, så du kan få det maksimale ud af AI’ens kraft og skabe mesterværker, der virkelig skiller sig ud.

Hvorfor ønsker man at bruge AI billeder?

Et billede siger mere end tusinde ord. Dette ordsprog har aldrig været mere sandt. Med Midjourney får vi bedre muligheder for at skabe billeder, ud fra beskrivelser. Spændende og kreative billeder, der ikke kun taler til øjet, men også til hjertet og fantasien. Du kan nu udtrykke og skabe visuelle scenarier, som tidligere kun fandtes i tankerne. Med Midjourney kan disse drømme blive til virkelighed.

Tænk på den effektivitet, det giver. Før skulle man bruge dage på at skabe det perfekte billede, men nu kan Midjourney gøre det på få minutter. Slut med unødige timer til fotografer og dyre kameralinser, trods det mange fortsat vil holde fast i dette. For de dygtige formål at regne ud, hvornår AI tager over, og hvornår budgettet er berettiget til en fotograf.

AI-billeder adskiller fra traditionelle medier, i dets hastighed og fleksibilitet. Hvor traditionelle metoder kan tage timer eller dage, kan AI billeder skabes på få øjeblikke. Og hvis du ønsker justeringer, er det lige så nemt at finpudse detaljerne med et par ekstra prompts. Det sparer dig tid og ressourcer, samtidig med at du opnår professionelle resultater.

Redigering af billeder i Midjourney.com

Når du har genereret et billede med Midjourney, stopper processen ikke. Du har fuld kontrol til at redigere og finjustere dine kreationer direkte i systemet - med AI. Du kan markere de områder, du vil ændre, og med få klik vil skabe nyt indhold til præcis det område, du har udvalgt.

Denne fleksibilitet gør det muligt for dig at eksperimentere med forskellige variationer, tilføje detaljer eller justere stil og farver. Det hele foregår hurtigt og intuitivt, så du kan forbedre dine resultater uden at skulle starte helt forfra. Med AI er det som en leg at forfine og perfektionere dine billeder, hvilket giver dig en unik mulighed for at skabe indhold, der passer præcist til din vision. Hvis dine visioner er større end Midjourneys muligheder, kan du tage projektet videre til redigering med AI i Photoshop.

midjourney redigering Wood Stove
Med et simpelt tryk på pensel, kan vi redigere et billede og bede AI'en skabe nyt indhold på de markerede områder.
midjourney redigeret Wood Stove
Efter rettelser er indførte og Midjourny har behandlet dem, ses billedet nu med de påførte rettelser.

På den økonomiske front er der også gode nyheder. At skabe kunst eller at tage billeder, kan ofte være en bekostelig affære, men med AI-genererede billeder får man mere kreativt og visuelt udput for skillingen. Så kort forklaret, det der virkelig gør Midjourney til noget særligt, er dets evne til at innovere. Det skubber til grænserne for kunst og design, og giver os alle muligheden for at præsentere noget helt unikt.

Seneste udgivelser på Kursusfabrikkens blog
Kursusfabrikken ApS