AI inkluderes i Microsofts store programpakke, under navnet Microsoft Copilot. Formålet er at fremme produktiviteten i komplicerede opgaver. Denne avancerede AI skal assistere dig på tværs af Microsoft 365-apps, og fungere som et ekstra tilvalg for de brugere som ønsker AI. Det betyder, at du kan bruge alle programmerne som normalt, eller tilvælge Microsoft Copilot. Men hvordan virker Microsoft Copilot, og hvordan kan det transformere din arbejdsdag? Lad os tage et kig på det.

Kort fortalt, hvad er Microsoft Copilot?
Microsoft Copilot er en banebrydende innovation i Microsofts 365-suite. AI-assistenten arbejder integreret med Microsoft 365-applikationer, såsom Word, Excel, og Outlook. Foruden de klassiske Office 365 programmer, kan den tilgå indhold i Microsoft Graph – herunder e-mails, chats og dokumenter, som brugeren har adgang til.
Copilot bruger generativ kunstig intelligens (AI) og store sprogmodeller (LLMs), i sin mission om at hjælpe brugerne med at skabe eller forfine indhold som tekst, tabeller og præsentationer. Microsoft Copilot blev annonceret i 2023, til stor klapsalve og forhåbning for erhvervslivets ønske om at AI kan optimere brugen af Microsofts mange programmer. Microsoft fremhæver selv, at Copilot altid giver mennesket kontrol – så du altid selv bestemmer, hvad der skal beholdes, ændres eller kasseres.
Så hvis ikke du er superbruger af Microsofts programmer, eller bare ønsker at spare dyrebar tid, er Microsoft Copilot din personlige hjælper. Tænk på den som gamle Clippys moderne og langt mere intuitive efterfølger. En assistent som faktisk hjælper dig til produktivitet. Så hvis du tænker, kan man få et ChatGPT kursus, men direkte i Excel og andre af 365-suite programmerne, så er det Microsoft Copilot, der er din løsning.
Den korte Q&A sektion
En AI-drevet assistent i Microsoft 365, der hjælper med at skabe og forbedre tekster og billeder i apps som Word, Outlook og Excel.
Microsoft Copilot blev lanceret til erhvervskunder i november 2023, efter at være blevet annonceret og demonstreret tidligere på året. Udrulningen sker gradvist, med fokus på de store kunder af Microsofts andre programmer og services.
Microsoft Copilot bruges let ved blot at skrive i menuen. Du skal abonnere på ydelsen og den skal aktiveres (typisk gjort af IT-afdelingen på din arbejdsplads), hvorefter du kan anvende den til at assistere og automatisere opgaver på tværs af Microsoft 365-apps.
GDPR-compliant, er intet problem. Dertil kan du effektivisere dine opgaver gennem naturligt sprog med AI’en. Ulemperne er opsætning og pris, men det kan nemt og hurtigt tjenes hjem igen for en organisation.
Ja, Microsoft Copilot er tilgængelig på dansk, hvilket gør den mere brugervenlig og relevant for alle danske brugere af Microsofts store programpakke.
Hvornår kommer Microsoft Copilot?
Microsoft Copilot blev tilgængelig for erhvervskunder den 1. november 2023, efter en indledende annoncering og demonstration tidligere på året. Dog skal det nævnes, at vi i Danmark oplever en løbende udrulning, hvor kun de største kunder har fået adgang på første lanceringsdato. Men fat mod, programmet skal nok også komme til dig!
Hos Kursusfabrikken har vi fået adgang til dele af Microsoft Copilot allerede, og vi er ikke i tvivl. Det er fremtiden, det er smart. Hvis du skal optimere din effektivitet, er systemet blandt de bedste investeringer, du kan lave. Vi snakker en revolution, som kan måle sig med ChatGPT. Så hop med på vognen som digital frontløber. AI’en integrerer simpelt med Microsoft velkendte miljø, og falder naturligt brugeren bekvemt og funktionelt. Det åbner kort sagt en ny dimension af brugervenlighed og effektivitet i hverdagens opgaver, når man forstår at bruge programmet korrekt. Skal du lære at anvende systemet, er et 2-dages Copilot kursus en naturlig hjælp til optimal anvendelse.
Hvordan bruger man Microsoft Copilot
At komme i gang med systemet er enkelt, men det kræver nogle forberedelser for en organisations Microsoft-ansvarlige (typisk din it-afdeling). Først og fremmest skal din virksomhed have et abonnement på Microsoft 365 E3, E5, Business Standard eller Business Premium. På disse planer kan Microsoft Copilot tilvælges til en pris af $30 dollars om måneden pr. bruger. I starten kan nogle virksomheder opleve krav om minimumsordrer for antallet af Copilot-brugere, men senere forventes det tilgængeligt for hver enkelt bruger.
Kort fortalt: IT-afdelingen skal blot aktivere Copilot, når abonnementet er på plads.
Nu til det sjove: Brugen af Microsoft Copilot! Forestil dig en AI-assistent, der hjælper dig med næsten alt i Microsofts verden. Skal du skrive en e-mail? Copilot kan udfærdige et udkast for dig. Har du brug for en præsentation? Copilot kan sammensætte en baseret på dine dokumenter. Og det stopper ikke her – det arbejder med Word, Excel, Teams, OneNote, og mange flere programmer.
Du skriver blot en simpel kommando til Copilot, men kan senere avancere med større opgaver og spørgsmål til assistenten. Copilot bearbejder din anmodning og bruger både generativ AI og data, som du allerede har adgang til, for at komme med et relevant svar eller forslag. Du får endda mulighed for at gennemgå og tilpasse resultatet efter dine behov.
Fordele og ulemper ved Microsoft Copilot
Microsoft Copilot bringer en række fordele med sig, men det er også vigtigt at være opmærksom på potentielle ulemper, især når det gælder økonomi, datasikkerhed og GDPR.
Opbygget med fokus på sikkerhed
Copilot er bygget op, med fokus på sikkerhed. Systemet kan således overholde GDPR og andre databeskyttelsesregler, som virksomheder er forpligtede til. Copilot trækker bl.a. sin viden fra OpenAI’s avancerede AI-modeller, hvor du får Microsoft som mellemmand. Konstellationer har nogle fordele og ulemper, men overordnet er det et fornuftigt valg for brugere der er indlejret i Microsofts programpakke. Man mister en smule frihed og AI-ressourcer, sammenlignet med OpenAIs ChatGPT, men får hurtigt en flydende oplevelse på tværs af Microsofts mange programmer.
Vær opmærksom på, at de fede funktioner i Copilot er forbeholdt betalende brugere. Hvis ikke du eller din organisation har købt licens, kan du udelukkende anvende Copilot chatten på et basalt niveau.
Hvis du har licens, kan du anvende Copilot i programmer som PowerPoint, Excel og Outlook. Det vil endvidere være muligt, at bruge Copilot chat til at navigere i bl.a. din kalender og dine mails.
Fordelene ved Copilot
Optimering af opgaver bør være det vigtigste fokus, når en virksomhed giver licens til sine ansatte. Copilot har et stort potentiale, for at spare tid og effektivisere rutinearbejde. Med Copilot chat har den ansatte en personlig assistent lige ved hånden, som kan spørges til råds om alle hverdagens opgaver. Lige fra hjælp til mails, opslag i filer, assistance med kalender, formler i Excel og meget mere.
Copilot fjerner barrieren for at bruge komplekse funktioner, da interaktionen fungerer naturligt i brugerens eksisterende programmer. Det gør det lettere og mere intuitivt, at arbejde med ny teknologi. Værktøjet er integreret på tværs af alle Microsoft applikationer, så den ansatte ikke skræmmes af AI’ens indtog. Med tryk på en knap, får man hjælp til dataanalyse og formler i Excel, samt udvikling af flotte præsentationer i PowerPoint.
Vær opmærksom når du anvender Copilot
Copilot kræver struktur og logik. Hvis jeres SharePoint ligner et rodet teenageværelse, vil Copilot uundgåeligt fejle, når den skal se på jeres data. En god huskeregel er, at hvis en nyansat ikke kan navigere sikkert i mappestrukturen uden en lang introduktion, har AI heller ikke en chance. Hold derfor en god struktur, hvis du Copilot skal bruges til at analysere indhold i eks. SharePoint.
Det økonomiske aspekt fylder også for mange virksomheder! Kvalitet koster. Den gratis udgave af Copilot er bare ikke god nok, til reelle virksomhedsopgaver. Kun den betalte version har dyb forståelse, og kan bevæge sig rundt i filer og programmer. Husk at se det som en investering, for dine udgifter til Copilot kan tjene sig selv hjem mange gange.
Hallucinationer og usandheder kommer frem, når man bruger AI. Dette gælder ikke kun for Copilot, men alle AI-systemer. Risikoen for fejl forstærkes dog af, at Microsoft indimellem forsøger at løse opgaverne med en mindre og hurtigere AI-modeller for at spare ressourcer, hvilket går ud over svarenes kvalitet. Copilot er en assistent, ikke en facitliste.
Copilot er tilpasset af Microsoft, til at varetage en stram organisations interesser. Kort forklaret får Copilot med “slips”, og har svært ved at bryde fri og blive kreativ. En regnskabsfører vil elske dens kommunikation, men journalister og tekstforfattere kan opleve den som låst og kedelig. Selv med tilpasning vha. prompts og agenter, forbliver den til tider i disse interesser.
Microsoft Copilot på dansk
Microsoft Copilot er opsat, til at kunne fungere på dansk. Danske virksomheder kan roligt begynde med at indkøbe og anvende Copilot. Husk dog, at det kun er tilladt at anvende AI jf. AI Act, hvis du har gennemgået oplæring eller opsøgt tilstrækkelig viden på området. Du må altså ikke bare begynde eventyret i blinde, hvis du skal bruge AI i dit arbejde.
Det er en spændende mulighed at bringe avanceret AI-teknologi ind i den daglige arbejdsproces, og at kunne gøre det naturligt på dansk, understreger blot Microsoft Copilots fulde potentiale.