ChatGPT vs. Gemini

Kunstig intelligens (AI) er blevet en fast del af hverdagen hos mange, og chatbots som ChatGPT og Google Gemini (tidligere kendt som Google Bard) er sandeligt blevet kraftfulde værktøjer til både arbejde og fritid. De to systemer kan forstå og generere tekst, som ofte er svær at skelne fra noget, et menneske har skrevet.

OpenAI’s ChatGPT er velkendt for sin evne til at skabe lange, nuancerede svar og kreative tekster. Google Gemini er Googles konkurrent, og et direkte modsvar. Den kan nærmest det samme, men udmærker sig også ved at kunne trække på Googles økosystem. Men hvilken af disse AI‑giganter passer bedst til dine behov?

ChatGPT vs. Google Gemini: En hurtig oversigt

Ved første øjekast ligner ChatGPT og Google Gemini hinanden meget. Du skriver en prompt i en tekstboks, og AI‑en svarer med menneskelignende tekst. Under overfladen er der dog vigtige forskelle:

  • Opdateret viden: Begge kan hente information fra internettet i realtid, når din prompt kræver det. Gemini er tæt koblet til Googles søgeindeks, mens ChatGPT anvender sin indbyggede web‑indhentning til at fremskaffe kilder. Præcisionen afhænger mest af spørgsmålet og de kilder, AI‑en vælger at citere. Så du bør altid tjekke dem efter nøjsomt, hvis dit resultat kræver det.
  • Tekstgenerering: ChatGPT er berømt for kreative, sammenhængende og dybdegående svar – perfekt til blogindlæg, brainstorms og kodning. Gemini er stærk, når du har brug for præcise fakta og hurtige opsummeringer, men skriver (særligt gratis og små modeller) ikke så fyldestgørende.
  • Brugergrænseflade: Begge tilbyder en enkel, chatbaseret oplevelse på web, mobil og som app. ChatGPT og Gemini giver begge separate chattråde, så du kan holde arbejds‑ og privatprojekter adskilt.
ChatGPT interface og udseende
ChatGPT
Bard interface og udseende
Google Gemini

Brugeroplevelsen

Interface og tilgængelighed: ChatGPT har en ren, intuitiv chat med historik, hurtige svar og valgfri stemmefunktion til både input og output. Samme gør Gemini, men den dukker op i Google’s egne apps – Gmail, Docs, Google søgning og på Android– og kan foreslå formuleringer eller levere fakta uden, at du forlader de programmer, du allerede bruger.

Pris og adgang: Grundversionerne af både ChatGPT og Gemini er gratis. Et betalt abonnement giver ekstra hastighed, længere svar og prioritet i spidsbelastede perioder samt adgang til de mest avancerede modeller. For de fleste begynderopgaver er gratisudgaverne mere end nok – og det er nemt at opgradere senere, hvis du får brug for mere styrke. Men hvis du skal arbejde som virksomhed, skal du have styr på det juridiske og GDPR ved anvendelse af AI’en.

Funktionalitet og anvendelse

ChatGPT: Kendt for at levere lange, velstrukturerede tekster, idegenerering, oversættelse og endda kode. De nyeste premium‑versioner er multimodale, kan gå på nettet og søge svar, samt lave deep reseach. ChatGPTs databehandlings‑funktion kan også gennemgå simple regneark og forklare resultaterne på almindeligt dansk.

Google Gemini: Kan det samme som ChatGPT. Gemini er først rigtig en ekstra værdi, når den hjælper direkte i Gmail, Docs og andre Google‑tjenester, så du hurtigt kan få et udkast eller en opsummering uden at skifte vindue.

Integrationer og udvidelser

ChatGPT‑plugins: OpenAI’s plugin‑system fungerer som en app‑butik for nye AI‑evner. Aktiver for eksempel et plugin til avanceret beregning, rejseplanlægning eller grafgenerering – uden teknisk opsætning.

Gemini‑udvidelser: Google integrerer Gemini direkte i sine egne produkter. Udvidelsesuniverset er mere “indbygget” end åbent, men til gengæld virker det straks for alle med en Google‑konto og tilkøber de betalte funktioner der åbner Gemini i programmerne.

Fordele og ulemper

  • ChatGPT: Bedst for de fleste, da det er mest brugervenligt og der er mere materiale om systemet tilgængeligt online.
  • Google Gemini: Bedst for de, som er dybt integreret i Google‑økosystemet.

For indholdsskabere, marketingfolk, tekstforfattere og udviklere, er ChatGPT ofte det foretrukne valg. Hvis du derimod allerede lever i Google‑universet og har brug for lynhurtig adgang til fakta, kan Gemini være det oplagte supplement. Mange kombinerer faktisk begge: Gemini og ChatGPT, da de finder systemet bedre i hver dine nicheområder.

ChatGPT på mobil og computer
Både ChatGPT og Gemini fungerer naturligvis gnidningsfrit på mobil og computer.

Konklusion: Vælg værktøjet – og lær at udnytte det fuldt ud

ChatGPT og Google Gemini er begge imponerende AI‑assistenter med unikke styrker. Hvilken, der passer bedst til dig, afhænger af dine daglige behov: kreativ tekst og tilpasningsevne eller opdaterede fakta og Google‑integration. Uanset valg får du mest ud af værktøjerne, når du lærer at stille de rigtige spørgsmål og bruger de funktioner, der passer til din hverdag.

Vil du hurtigt blive fortrolig med ChatGPT – og lære, hvordan du sparer tid, skaber bedre indhold og får AI til at arbejde for dig? Så tilmeld dig vores ChatGPT‑kursus. Her får du hands‑on træning, tips til de bedste prompts og hjælp til at integrere AI i netop dine arbejdsopgaver. Uanset om du arbejder med marketing, kundeservice eller bare er nysgerrig på AI, giver kurset dig alt, du behøver for at skabe, innovere og inspirere – med AI som din nye digitale partner.