Microsoft Copilot er ikke længere det eneste AI-system, der kan arbejde med Microsoft 365. ChatGPT og Claude kan i dag forbindes med blandt andet Outlook, Teams og SharePoint, ligesom de kan analysere filer fra Word, Excel og PowerPoint.
Copilot har fortsat den mest direkte integration. Systemet er udviklet af Microsoft og bygget ind i de programmer, som mange virksomheder allerede bruger gennem hele arbejdsdagen. ChatGPT og Claude kommer udefra, men kan efterhånden løse så mange Microsoft 365-opgaver, at en ekstra Copilot-licens ikke altid er nødvendig.
Det betyder, at valget ikke længere kun handler om, hvilket system der kan åbne en Excel-fil eller finde en mail. Det handler i højere grad om, hvordan du arbejder: Skal AI være bygget direkte ind i Microsoft 365, eller skal Microsofts programmer være én del af en bredere AI-anvendelse?
Integration til Microsofts programmer
En vigtig afklaring før vi starter: Der er en vigtig forskel på chatintegration og appintegration.
Chatintegration betyder, at du bruger indhold fra Microsoft 365 inde i AI-systemets egen chat. Du kan eksempelvis bede ChatGPT eller Claude om at finde oplysninger i SharePoint, gennemgå en mailtråd eller analysere en PowerPoint-præsentation.
Appintegration betyder, at AI-systemet bruges direkte inde i Microsoft-programmet. Her bliver AI en del af den arbejdsflade, hvor opgaven allerede bliver løst.
| Program | Integration | ChatGPT | Claude |
Microsoft Copilot Native Microsoft-integration |
|---|---|---|---|---|
| Excel | Chatintegration |
⚠️ Excel-fil i ChatGPT Via upload eller SharePoint Normalt ChatGPT-forbrug |
⚠️ Excel-fil i Claude Via upload eller Microsoft 365 Normalt Claude-forbrug |
✅ Excel i Copilot Chat Via Microsoft 365-data Ikke kreditbaseret |
| Appintegration |
✅ ChatGPT i Excel Officielt tilføjelsesprogram Agentisk pulje, derefter credits |
✅ Claude i Excel Officielt tilføjelsesprogram Normalt Claude-forbrug |
✅ Copilot i Excel Native integration Ikke kreditbaseret |
|
| Word | Chatintegration |
⚠️ Word-fil i ChatGPT Via upload eller SharePoint Normalt ChatGPT-forbrug |
⚠️ Word-fil i Claude Via upload eller Microsoft 365 Normalt Claude-forbrug |
✅ Word i Copilot Chat Via Microsoft 365-data Ikke kreditbaseret |
| Appintegration |
❌ ChatGPT i Word Ingen officiel app |
⚠️ Claude i Word Officiel app i beta Normalt Claude-forbrug |
✅ Copilot i Word Native integration Ikke kreditbaseret |
|
| PowerPoint | Chatintegration |
⚠️ PowerPoint-fil i ChatGPT Via upload eller SharePoint Normalt ChatGPT-forbrug |
⚠️ PowerPoint-fil i Claude Via upload eller Microsoft 365 Normalt Claude-forbrug |
✅ PowerPoint i Copilot Chat Via Microsoft 365-data Ikke kreditbaseret |
| Appintegration |
✅ ChatGPT i PowerPoint Officielt tilføjelsesprogram Agentisk pulje, derefter credits |
✅ Claude i PowerPoint Officielt tilføjelsesprogram Normalt Claude-forbrug |
✅ Copilot i PowerPoint Native integration Ikke kreditbaseret |
|
| Outlook | Chatintegration |
✅ Outlook i ChatGPT Via Outlook-app Normalt ChatGPT-forbrug |
✅ Outlook i Claude Via Microsoft 365-connector Normalt Claude-forbrug |
✅ Outlook i Copilot Chat Mail og kalender Ikke kreditbaseret |
| Appintegration |
❌ ChatGPT i Outlook Ingen officiel app |
⚠️ Claude i Outlook Officiel app i beta Normalt Claude-forbrug |
✅ Copilot i Outlook Native integration Ikke kreditbaseret |
|
| Teams | Chatintegration |
✅ Teams i ChatGPT Via Teams-app Normalt ChatGPT-forbrug |
✅ Teams i Claude Via Microsoft 365-connector Normalt Claude-forbrug |
✅ Teams i Copilot Chat Chats og møder Ikke kreditbaseret |
| Appintegration |
❌ ChatGPT i Teams Ingen officiel app |
❌ Claude i Teams Ingen officiel app |
✅ Copilot i Teams Native integration Ikke kreditbaseret |
|
| SharePoint | Chatintegration |
✅ SharePoint i ChatGPT Via SharePoint-app Normalt ChatGPT-forbrug |
✅ SharePoint i Claude Via Microsoft 365-connector Normalt Claude-forbrug |
✅ SharePoint i Copilot Chat Via Microsoft 365-data Ikke kreditbaseret |
| Appintegration |
❌ ChatGPT i SharePoint Ingen officiel app |
❌ Claude i SharePoint Ingen officiel app |
⚠️ Copilot i SharePoint Native integration i preview Ikke kreditbaseret |
Claudes integrationer følger kontoens normale forbrugsgrænse. Claude i Word og Outlook er i beta.
Microsoft Copilot er den eneste native løsning. Funktioner og adgang afhænger af licens og administratorindstillinger.
Tabellen er opdateret d. 28. juli 2026.
Tabellen viser en tydelig udvikling. Copilot er stadig den dybeste løsning på tværs af Microsoft 365, men ChatGPT og Claude har fået adgang til mange af de vigtigste programmer og datakilder. De kan derfor løse langt flere Microsoft-opgaver, end mange er klar over.
Forskellen handler ikke længere kun om, hvorvidt integrationen findes. Forskellen handler om, hvor tæt den er, hvor i arbejdsprocessen AI bruges, og hvordan medarbejderen skal bruge systemerne.
Copilot er direkte integreret
Copilot er bygget som en del af Microsoft 365. Det betyder, at systemet kan arbejde direkte med de programmer, filer, mails og møder, som medarbejderen allerede bruger.
En vigtig præcisering er dog nødvendig: Når vi beskriver Copilot og dets funktioner i denne artikel, mener vi den betalte Microsoft 365 Copilot-licens. Den gratis udgave, har ikke de samme funktioner, den samme adgang til virksomhedens arbejdsdata eller den samme integration med Word, Excel, PowerPoint, Outlook og Teams.
Gratis Copilot har en grundlæggende vigtig funktion, nemlig at det er en sikker AI-chat, hvis din organisation har opsat det korrekt. Din virksomheds data er altså beskyttet. Men datasikkerhed alene gør ikke et værktøj fyldestgørende til professionelt arbejde.
Hvis en virksomhed giver medarbejderne den gratis Copilot Chat og forventer de funktioner, Microsoft viser frem med den betalte Copilot, har virksomheden ganske enkelt ikke udleveret det rigtige værktøj. Man kan ikke spare licensen væk og bagefter undre sig over, at funktionerne mangler.
Professionelt arbejde kræver professionelle værktøjer. Skal medarbejderne bruge Copilot som en reel del af Microsoft 365, kræver det den betalte licens. Resten af denne artikel sammenligner derfor udelukkende den betalte Microsoft 365 Copilot med professionelle abonnementer til ChatGPT og Claude.
Med den rette licens, integrerer Copilot altså mere direkte i Microsofts eget miljø og reducerer behovet for at flytte opgaver, filer og resultater mellem forskellige arbejdsflader.
I Word kan Copilot hjælpe med at skrive, omskrive og sammenfatte dokumenter. I Excel kan det analysere data og arbejde med blandt andet formler og tabeller. I PowerPoint kan det udvikle og tilpasse præsentationer. I Outlook kan det opsummere mailtråde og hjælpe med simple svar.
ChatGPT og Claude kan også bruges direkte i flere af disse programmer. Copilots fordel er derfor ikke, at det er det eneste system med appintegration. Fordelen er, at integrationen hænger tættere sammen på tværs af Microsoft 365 og ikke kræver at brugeren selv skal installere eller opsætte funktioner.
På vores Copilot Manager kursus lærer du at bruge den betalte Copilot-løsning i konkrete opgaver på tværs af Microsoft 365. Fokus er ikke kun på de enkelte funktioner, men på at få programmer, data og AI til at arbejde sammen.
ChatGPT og Claude kan arbejde med Microsoft-programmerne
ChatGPT og Claude arbejder ikke længere kun fra en separat chat i browseren. Begge systemer kan også bruges direkte i et udvalg af Microsoft-programmer, gennem officielle apps og tilføjelsesprogrammer.
ChatGPT kan bruges direkte i Excel og PowerPoint. Claude kan ligeledes bruges i Excel og PowerPoint og har desuden integrationer til Word og Outlook i beta. Det betyder, at brugeren ikke altid behøver at hente en fil, behandle den i en ekstern chat og flytte resultatet tilbage. ChatGPT og Claude kan nemlig også arbejde direkte med det åbne indhold.
Samtidig kan systemerne forbindes med Microsoft 365-data fra egne chats.
ChatGPT og Claude kan blandt andet arbejde med indhold fra Outlook, Teams og SharePoint. De kan derfor finde information, opsummere samtaler og analysere dokumenter uden nødvendigvis at skulle have hver enkelt fil uploadet manuelt.
De kan eksempelvis bruges til at:
- analysere og bearbejde data i Excel
- udvikle og forbedre PowerPoint-præsentationer
- gennemgå og omskrive dokumenter
- opsummere lange mailtråde
- finde information i Teams og SharePoint
- sammenligne indhold fra flere filer
- kombinere Microsoft-data med research og andre kilder
- udarbejde analyser, rapporter og færdige leverancer
Forskellen er derfor ikke længere, at Copilot arbejder i Microsofts programmer, mens ChatGPT og Claude står udenfor. Den reelle forskel er, at Copilot er integreret som en samlet del af Microsoft 365, mens ChatGPT og Claude bruger apps, tilføjelsesprogrammer og forbindelser til Microsofts data.
Copilot er mere sømløst integreret. ChatGPT og Claude kan til gengæld løse de vigtigste opgaver Office og vil dække langt de fleste medarbejderes almindelige behov.

Hvornår giver Copilot mest mening?
Copilot giver mest mening, for medarbejdere der bruger størstedelen af arbejdsdagen i Microsofts programmer.
Det gælder især medarbejdere, som håndterer store mængder af data i Excel, mange mails i Outlook, skal burge transskribering af møder i Teams og løbende arbejder på tværs af Word, PowerPoint og SharePoint.
Her er den tætte integration ikke blot en mindre bekvemmelighed. Den kan reducerer små afbrydelser og gøre AI til en naturlig del af den eksisterende arbejdsproces.
Copilot passer bedst til den medarbejder, som:
- arbejder i Microsoft 365 det meste af dagen
- ofte bruger data på tværs af Excel og Outlook
- Primært vil direkte i M365 programmerne
- bruger Teams-møder som en vigtig informationskilde
- har behov for så få systemskift som muligt
Hvis målet er at blive Microsoft 365-superbruger, vil AI og den betalte Copilot-licens derfor det naturlige valg.
Hvornår er ChatGPT eller Claude et bedre valg?
ChatGPT eller Claude kan være et bedre samlet valg, når Microsoft 365 kun udgør en del af medarbejderens arbjede. Og hvis AI kan gavne i andre systemer eller opgaver.
Kort sagt, er Copilot bedst integreret med Microsofts programmer. Men ChatGPT og Claude kan klare samme arbjedsopgaver, men kræver nogle gange et work around. De kan arbejde med dokumenter, regneark, præsentationer, mails, Teams og SharePoint. De kan også bruges direkte i flere Microsoft-programmer gennem officielle integrationer.
For langt de fleste medarbejdere vil Claude og ChatGPT dække det almindelige Office-behov.
Til gengæld kan ChatGPT og Claude samlet set mere AI. De kan bruges bredere og kan mere. Alt fra tekstproduktion, analyser, dataarbejde, kode, webopgaver og processer på tværs af magne forskellige programmer og datakilder.
Dertil kommer systemerne med smartere funktioner som Projects, specialiserede assistenter, Skills og agentiske arbejdsflader. Endda som en del af abonnementet. Disse kan bruges til at opbygge faste metoder, specialiserede AI-løsninger og længere arbejdsprocesser, som ikke nødvendigvis begynder eller slutter i Microsoft 365.
Du kan læse mere om de avancerede AI funktioner i artiklen om Projects, Assistenter, Skills og Agenter. Her vil du se at Copilot i disse dele er mere låste og ikke giver samme komplekse opsætninger med AI.
Valget kan lidt firkantet koges ned til et nyttigt spørgsmål:
- Skal du være Microsoft 365-superbruger er Copilot det naturlige valg.
- Skal du være AI-specialist, vil ChatGPT eller Claude ofte give dig flere muligheder.
De mest ambitiøse vil naturligvis gerne vælge begge dele. Det er også muligt, men de fleste virksomheder her et budget afsat til deres licenser her. Og der skal huskes, at flere abonnementer ikke automatisk skaber bedre resultater. Først skal medarbejderen forstå forskellene og kunne vælge den rette funktion til den konkrete opgave.
På vores AI Master kursus arbejder vi derfor på tværs af ChatGPT, Claude og Copilot. Her lærer du ikke blot at bruge en AI-chat, men at vælge mellem systemer, modeller, Projects, assistenter, Skills og agenter ud fra det arbejde, der skal udføres.
Vælg AI efter arbejdsopgaven
Copilot, ChatGPT og Claude er alle professionelle AI-systemer. De er bare stærke på forskellige områder.
Den betalte Microsoft 365 Copilot er det mest naturlige valg til medarbejdere, der lever i Microsoft 365 (Office-pakken). Den native integration gør AI til en mere sammenhængende del af arbejdsdagen, uden at medarbejde har en stejl læringskurve.
ChatGPT og Claude er et stærkere samlet valg til medarbejdere, der bruger AI bredere, og bygge mere specialiserede AI løsninger med bl.a. Projects, Skills, assistenter og agentiske arbejdsopgaver.
ChatGPT og Claude kan løse de vigtigste Microsoft 365-opgaver og bruges direkte i flere af programmerne. For langt de fleste medarbejdere vil det være tilstrækkeligt, hvis det er små dele af hverdagen som skal klares i Microsofts programmer.
Virksomheden bør derfor altid købe den samme løsning til alle. En medarbejder, som lever i Teams og Outlook, har andre behov end en medarbejder, der arbejder med research, indhold, data eller AI-agenter.
Valget bør følge arbejdsopgaven
- Copilot til de tunge Microsoft 365-brugere.
- ChatGPT eller Claude til medarbejdere med bredere AI-behov.
- Begge dele til de roller, som reelt har behov for begge styrker.
Og vælger virksomheden Copilot, skal den vælge den rigtige Copilot.
Den inkluderede Copilot Chat er en sikker AI-chat. Den er ikke en professionel erstatning for den betalte Microsoft 365 Copilot og har derfor ingen plads i en reel sammenligning med professionelle abonnementer til ChatGPT og Claude.
Det bedste AI-system er ikke nødvendigvis det, virksomheden allerede har en aftale med. Det er det system, som passer til medarbejderens faktiske arbejde.