Test om dine billeder er påført ALT‑tekst, med vores gratis værktøj. Vi har udviklet et simpelt, men kraftfuldt værktøj, der lynhurtigt kan tjekke, om dine billeder er påført ALT‑tekster.
Indsæt blot en URL, læn dig tilbage, og få en gratis rapport over alle billeder på hjemmesiden. Der analyseres automatisk om der er ALT‑tekst påført, og du kan nemt se hvilke billeder der mangler.
Værktøjet er skabt til dig, der er ny i arbejdet med SEO og webtilgængelighed. Du kan uden teknisk bøvl og analyse af kode få en brugbar rapport. Det kræver ingen login eller betaling.
Test dine nuværende ALT‑tekster med scanneren nedenfor, og se, hvordan du klarer dig.
Hvorfor er ALT‑tekst vigtig?
ALT‑teksten er det usynlige, men afgørende link mellem dine billeder, brugeren og søgemaskinerne. Skærmlæsere anvender teksten til at beskrive billeder for synshæmmede, mens Google bruger den til at forstå billedets indhold og relevans i billedsøgning og websøgninger.
ALT‑tekster er desuden en central del af optimering både i forhold til SEO og de stigende tilgængelighedskrav, som flere virksomheder er pålagt. Har en virksomhed 10 eller flere ansatte, og en årlig omsætning over 2 millioner euro, er det et krav, at alle billeder og ikoner har meningsfuld og beskrivende ALT‑tekst, så brugere med synsnedsættelse kan forstå indholdet via skærmlæsere.
En velformuleret ALT‑tekst kan forbedre din synlighed, fordi Google nemmere kan knytte billedet til de rette søgninger. Samtidig sikrer du, at dit indhold er tilgængeligt for alle, også når billeder ikke indlæses korrekt eller Google skal berettige en længere indlæsningstid af din hjemmeside.
Vil du lære mere om SEO og webtilgængelighed, kan du deltage på vores SEO kursus.
Hvad kendetegner den perfekte ALT‑tekst?
Beskrivende og præcis: Beskriv, hvad billedet viser, uden formuleringen »billede af«. Giv skærmlæseren det vigtigste først. Hold tonen enkel og direkte.
Brug relevante søgeord naturligt: Integrér dit primære søgeord i en flydende sætning, hvor det passer ind. Skriv primært til mennesker, så læsbarheden bevares. SEO‑gevinsten følger automatisk.
Undgå keyword‑stuffing: Gentag ikke søgeordet unødvendigt. Lange lister af synonymer forvirrer brugeren og kan skade rangeringer. Fokuser i stedet på klar, præcis formidling.
Hold teksten kort, men fyldestgørende: 80–125 tegn er som regel nok. Skær overflødige ord væk og fasthold billedets essens. Hvert tegn bør tilføre værdi.
Tilpas til konteksten: Formulér ALT‑teksten, så den relaterer til siden, den vises på. Samme foto kan have forskellige funktioner på forskellige landingssider. Beskriv derfor ud fra sidens formål.
Brug aktivt sprog og konkrete detaljer: Skriv levende beskrivelser som »smilende kvinde holder grøn plante foran kontorvindue«. Aktive verber og farver skaber tydelige mentale billeder.
Sådan bruger du vores ALT‑tekst SEO tool
- Indsæt URL
- Tryk på analyser billeder
- Vent et øjeblik mens værktøjet gennemsøger siden.
- Rapporten kommer frem, direkte på skærmen
- Ret og forbedr ALT‑teksterne på din hjemmeside.
- Scan igen, for at bekræfte at ændringerne er implementeret korrekt.
