facebook1pximg
Kursusfabrikkens logo
Kontakt
Kursusfabrikkens blog

Sådan laver du gode videoer til sociale medier

Video til SoMe - Kursusfabrikken.dk

Hvis du endnu ikke er kommet med på videobølgen på de sociale medier, så er tiden måske inde til at få sat skub i videoproduktionen. Både Facebook, Instagram og LinkedIn satser massivt på videoopslag, og det er der en god grund til.

Video som format er fantastisk til at skabe blikfang og interaktion på de sociale medier. Og så har video den store fordel, at den kan fastholde brugernes opmærksomhed i længere tid, sammenlignet med et simpelt billedopslag med tekst. Hvad mere kan man forlange?

Men det er heller ikke let at sammensætte en god video. Specielt ikke, hvis du aldrig har prøvet det før. I dette indlæg hjælper vi dig og din virksomhed med et par simple tips og tricks til, hvordan du bedst muligt får skabt en god video til de sociale medier.

Se programmer

1. Kom med dit budskab i starten af videoen

Selvom videoopslag oftest har flere interaktioner og større rækkevidde end normale opslag, så betyder det ikke, at du blot skal smide en 10 minutter lang video op på de sociale medier og læne dig tilbage.

Det bliver sværere at holde på brugernes opmærksomhed på de sociale medier.

Det stiller krav om at komme med gode og skarpe budskaber allerede inden for de første 5-10 sekunder.

Derfor skal du altid starte med at gøre det klart, hvad budskabet er, og hvorfor brugerne skal fortsætte med at se videoen.

2. Brug grafik

Apropos det med at fastholde brugernes opmærksomhed i en video.

Du kan med fordel bruge grafiske elementer til at understøtte dine budskaber. Du kan f.eks. benytte dig af grafik til at komme med bulletpoints i dine videoer, så brugeren bliver taget ved hånden.

Det er sjældent nok blot at sige budskabet i videoen og have det stående i underteksterne.

Du er nødt til at skabe blikfang i videoen med understøttende grafik, så du kan få dit budskab klart igennem.

Med grafik er der større chance for, at brugerne kan huske det, du har fortalt.

3. Få styr på strukturen

De fleste går fejlagtigt i gang med at optage en video i den tro, at de blot skal lave et par videooptagelser og sætte dem sammen i redigeringsværktøjet.

Hvor svært kan det være?

Men det er sjældent sådan, virkeligheden er.

Vi bruger ofte mange forsøg på selv de mindste videooptagelser. Enten kommer vi til at kludre rundt i ordene, eller også er lyden ikke god, vinklen er skæv, eller kameraet ryster.

Der er mange grunde til, at du nemt kan ende med 20 små videooptagelser og lydbider til en video, der sammenlagt blot skal vare et minut på de sociale medier.

Derfor er det essentielt, at du husker at annoncere dine videooptagelser og lydbider. Ved lydbiderne annoncerer du blot, hvilken scene og forsøg du er nået til, lige efter der er trykket på optag. Ved videooptagelserne kan du for eksempel holde et stykke papir op foran kameraet, hvor du skriver nummeret på scenen og hvilket forsøg, du er i gang med.

Det lyder måske skørt, men du kommer til at elske dig selv, når du skal i gang med redigeringsarbejdet, og der er styr på strukturen på forhånd.

4. Fem sekunders reglen

Husk altid at holde 5 sekunders pause, inden du går i gang med at tale ind i kameraet. Du skal blot stå stille i 5 sekunder og lade lyden og kameraet være tændt.

Det virker fjollet, men når du sidder i redigeringsprogrammet bagefter, er det en kæmpe hjælp at have lidt ’stilhed’ imellem de forskellige klip, så du har mulighed for at lave fine og gode overgange mellem de forskellige scener.

Hvis du går i gang med at tale, så snart kameraet og mikrofonen er tændt, er det svært at klippe imellem forskellige scener, uden at det bliver synligt.

5. Undertekster

De fleste af os bruger sociale medier på mobilen. Oftest i forbindelse med transport og når vi skal slå tiden i ihjel. Derfor er det heller ikke altid hensigtsmæssigt at se en video på f.eks. Facebook, hvor der er lyd på. Undertekster er derfor en essentiel del af en hver video til sociale medier.

Ud over at brugere nu kan forstå hvad videoen handler om, uden at have lyd på, så er undertekster også med til at facilitere budskaberne i videoen. Vi husker simpelthen bedre, når vi har læst noget, end hvis vi blot hører det.

De fleste redigeringsprogrammer har undertekstfunktioner. Hvis du uploader dine videoer direkte til YouTube, kan du i YouTube Studio benytte deres gratis undertekstværktøj.

Hvis du vil have undertekster på dine live-videoer, kan vi også anbefale en ny app fra Apple der hedder Clips. Den analyserer din stemme i realtid og indsætter selv undertekster til din video, mens du optager.

6. Anbefalinger til gode redigeringsværktøjer

Vores anbefalede videoprogrammer er Premiere Pro Adobe rush

Adobe Premiere Pro: Hvis du vil gå all-in på videoproduktionen, så er Adobe Premiere Pro et fantastisk værktøj. Ikke kun til video på de sociale medier, men også til professionelle videoer til større kommercielt brug. Det er Photoshop for video, og det fås ikke bedre.

Filmora: Brugervenligt og billigt program, der indeholder de fleste funktioner, som du kan ønske dig, når du skal lave video til de sociale medier. Programmet er intuitivt og indeholder en lang række gratis musik, lyd og billedmateriale.

Adobe Premiere Rush: Lightudgave af Adobes populære videoredigeringsprogram, Adobe Premiere Pro. Dette program er for dig, der ikke har behov for de tusindvis af funktioner, som Premiere Pro indeholder, og blot vil lave hurtige og effektive videoer til de sociale medier.

Del siden med dit netværK

Find et kursus, der kan hjælpe dig med SoMe markedsføring!

Videomarkedsføring
Premiere Pro Kursus
SoMe Manager
facebook kursus

Modtager du vores nyhedsbrev? 

Tilmeld dig og bliv opdateret med lærerigt indhold

"*" indikerer påkrævede felter

Læs vilkår og betingelser for tilmelding her

Ved tilmelding accepterer du vores e-mails om nyheder, viden og ydelser, samt chat-sammenkobling for bedre service. Afmelding er mulig via info@kursusfabrikken.dk eller klik på afmeld i bunden af vores e-mails.
Kursusfabrikken ApS