Charlotte Frank - Kursusfabrikken.dk

Ny underviser: Charlotte Frank

Charlotte Frank er ansat som underviser ved Kursusfabrikken. Charlotte skal undervise på vores dagskurser inden for online markedsføring og grafisk design. I indlægget kan du blive klogere på, hvad du kan forvente af Charlotte og hendes undervisning.

Charlottes daglige arbejde

Jeg er selvstændig inden for undervisning i online markedsføring. Til daglig udvikler og implementerer jeg undervisning online såvel som i almindelige klasselokaler på flere videregående uddannelser.

Mit arbejde går ud på at opdatere studerende såvel som erhvervsaktive i moderne kommunikation, dvs. elementer som opsætning og drift af hjemmesider, grafisk design, brugervenlighed eller fx. online marketingstrategi, online markedsføring samt markedsføring via sociale medier.

Med en baggrund som marketingchef fra IT branchen har jeg stor erfaring med at udvikle og implementere både hjemmesider og online markedsføring.

Charlottes kendskab til online markedsføring

Med mere end 20 års erfaring med markedsføring af store internationale brands som Apple og HP har jeg både et godt overblik samt et indgående kendskab til online marketing. Jeg har arbejdet med alle aspekter fra planlægning af en online kampagne, hen over programmering af hjemmesider til rentegning af off line brochuremateriale.

I den forbindelse har jeg etableret et indgående kendskab til flere af Adobes programmer, som fx InDesign, Photoshop og Dreamweaver.

Jeg kender processen fra idé til færdigt produkt og har erfaring med både store og små budgetter. Derfor kan jeg give et indblik i best practices, som kan inspirere dig. Målet er, at din virksomhed får det allerbedste ud af de ressourcer, I har til rådighed.

Hvad får du ud af et kursus hos Charlotte?

Hvad enten jeg skal undervise i markedsføring på sociale medier eller grafisk design, kan du forvente en rutineret underviser, som brænder for at hjælpe dig videre. Jeg lægger vægt på at veksle mellem ‘almindelig’ undervisning, praktiske øvelser og anvisninger, der gerne skulle motivere dig til at arbejde videre på egen hånd, når kurset er slut.

Hvor det er muligt, bringer jeg gerne dine eller mine egne erfaringer og udfordringer i spil.

Vil du vide mere om vores dagskurser? Så kan du se en oversigt over kurserne her.
Velkommen til, Charlotte!