Ny kollega – Mia Rasmussen

Mia er startet som Content specialist og underviser hos Kursusfabrikken. Vi har set meget frem til at få hende med på holdet!

Kort om Mia

Jeg er uddannet Cand.ling.merc i Corporate Communication, hvor jeg har specialiseret mig i adfærdsændrende kampagner. Jeg har en stor teoretisk viden indenfor blandt andet sociale medier, strategisk virksomhedskommunikation og stakeholder relationer. Derudover har jeg en bred hands-on erfaring indenfor kommunikationsbranchen, hvor jeg især har beskæftiget mig med online markedsføring såsom content marketing og håndtering af sociale medier. Jeg ser utrolig meget frem til at varetage Kursusfabrikkens online markedsføring samt lære fra mig af min viden og dygtiggøre kursister til at kunne håndtere deres kommunikation, så den skaber større værdi. 

Hvad kan du forvente af Mia som underviser? 

Jeg går utrolig meget op i, at mine kursister går fra dagen med rygsækken godt fyldt op og en følelse af gåpåmod. I får en energisk underviser, der sparker gang i jeres digitale udvikling med praksisnære eksempler. Jeg gør en dyd ud af at tilpasse kurset til kursisternes aktuelle behov, hvor min fornemmeste opgave er at sørge for, at du går fra kurset med de redskaber, du har brug for til din opgave – plus lidt ekstra tricks.

Det glæder mig at være blevet en del af holdet og jeg ser utrolig meget frem til at indfri mine digitale kompetencer samt brændende kærlighed for branchen, som jeg håber vil smitte af på kursisterne og deres motivation for at sætte fart over feltet på deres digitale rejse. 

Velkommen til, Mia!