facebook1pximg
Kursusfabrikkens blog

Ny kollega: Anne Mathiasen

Anne Mathiasen

Anne er startet som Administrations- og kursusassistent hos os. Vi har glædet os meget til at kunne byde hende varmt velkommen!

Kort om Anne

Mit navn er Anne, og jeg er netop startet i administrationen på Kursusfabrikken. Her skal jeg i samarbejde med det øvrige team være med til at sikre, at vores mange kursister får en god oplevelse både før, under og efter deres kursusforløb. En opgave, jeg glæder mig rigtig meget til.

Siden jeg blev uddannet cand.mag. i dansk, har jeg arbejdet i krydsfeltet mellem kommunikation, administration og koordinering – først på et kommunikationsbureau i Aarhus og siden i en større virksomhed. Gennem mine jobs har jeg erfaret, at jeg trives rigtig godt i rollen som ”schweizerkniv”, hvor jeg med en serviceorienteret tilgang kan bidrage til at hjælpe både kunder og kolleger.

Hos Kursusfabrikken skal jeg løse en lang række forskellige opgaver inden for både administration og kommunikation. Derudover er en af mine vigtigste opgaver at sørge for, at alle vores kursister oplever en god service gennem hele forløbet og føler sig godt tilpas, når de besøger os. Jeg glæder mig til at begynde arbejdet sammen med de dygtige kolleger og gøre mit allerbedste for at skabe rammerne om den bedst mulige kursusoplevelse hos Kursusfabrikken.

 

Velkommen til, Anne!

Del siden med dit netværK