facebook1pximg
Kursusfabrikkens logo
Kontakt
Kursusfabrikkens blog

Markedsføring på autopilot

markedsføring på autopilot

I dette indlæg sætter vi fokus på marketing automation og introducerer dig til arbejdet med retargeting og remarketing. Vi giver også et overblik over de bedste programmer til automatisering af markedsføringsarbejdet.

Spring til:

Automatisering øges

I et tidligere indlæg beskrev vi, hvordan automatisering i løbet af 2017 vil blive en vigtig del af mange marketingmedarbejderes hverdag.

91 % af de mest succesfulde udøvere vurderer marketing automation til at være ’meget vigtig’ ift. den overordnede markedsføringssucces” – Kilde: Marketo & Ascend 2 (2015).

Brugen af automatisering inden for online markedsføring har sine rødder i e-mail markedsføring.

Men det er langt fra den eneste mulighed, du har, for at arbejde med automatisering i din markedsføring.

Marketing Automation: Automatisk markedsføring du kan blive ved med at tjene penge på

Der findes uendelige tiltag inden for arbejdet med automatisering. Hvilke tiltag, du skal sætte i værk, afhænger i høj grad af din virksomhed og jeres mål.

Vi vil nu give et overblik over nogle af de mest udbredte automatiseringstiltag inden for markedsføring.

1 Retargeting – Google & Facebook

Du har formentlig hørt om retargeting og/eller remarketing i dit arbejde. De to tilgange minder langt hen ad vejen om hinanden og vil derfor ofte blive forvekslet.

Men der er alligevel forskel.

Ved retargeting gøres der oftest brug af bannerreklamer og displayannoncer.

Retargeting fungerer ved, at der bliver lagt en cookie, som er en lille tekstfil, på dine besøgendes computer, når de er inde på din hjemmeside. Gennem denne cookie har du efterfølgende mulighed for at følge brugeren rundt på nettet med relevante annoncer.

retargeting

Lad os antage, at du har været inde på en hjemmeside for at kigge på et par sko. Du ender med at forlade siden igen uden at købe skoene. Efterfølgende vil du se de selv samme sko rundt omkring på nettet gennem forskellige bannerannoncering.

Det er retargeting i sin enkleste forstand.

retargeting

Alle virksomheder har mulighed for at opsætte retargeting annoncering, f.eks. gennem Google, Facebook og/eller YouTube. På Google foregår det gennem et retargeting-tag, og på Facebook bruger du en Facebook-pixel til at sætte gang i markedsføringen.

Uanset navnet er formålet det samme.

Formålet med retargeting er at minde besøgende om, at de har vist interesse for dine produkter og/eller services.

Fordelen er, at du rammer de personer, der allerede har vist interesse for dine produkter, og du har derfor stor sandsynlighed for at lokke dem tilbage og fuldende deres køb.

Med retargeting kan du vise en relevant og tilpasset annonce, der matcher præcis det produkt, dine besøgende har vist interesse i, da de besøgte din hjemmeside.

Hvis du vil lære at arbejde med retargeting gennem Google Ads, kan du deltage på vores dagskursus i Google Ads.

2 Remarketing – E-mail automation

Den nemmeste måde, at forklare remarketing på, er gennem e-mail markedsføring, der også er det mest almindelige redskab til remarketing.

Med remarketing målretter/tracker du ikke din markedsføring direkte mod målgruppen på samme måde som ved retargeting, hvor brugerne følges rundt på nettet.

Remarketing er derimod et værktøj, du kan bruge til at genetablere (og opbygge) et forhold til dine tidligere kunder, f.eks. gennem e-mail markedsføring. Du kan udsende mails med relevant indhold gennem kortere eller længere perioder for at fastholde deres opmærksomhed og på sigt (forhåbentlig) opbygge kundeloyalitet.

automatiserede e-mails

I langt de fleste mailprogrammer, som f.eks. MailChimp, kan du let oprette automatiserede mailflows, som udsendes efter kriterier, du selv har angivet.

Ud over at fastholde dine kunders opmærksomhed er det også et genialt værktøj til at arbejde med mersalg og opbygge en loyal kundeskare.

Ejer du f.eks. en fotobutik, har du med e-mail markedsføring mulighed for at sende nyhedsbreve om ekstra tilbehør til det kamera, kunden lige har købt, som f.eks. etuier, stativer, objektiver mm.

Du kan let krydstjekke med dine kunders indkøb, så de modtager præcis den information og de tilbud, der er relevante for dem.

Selvom det virker som en stor mundfuld at kaste sig over, skal du huske på, at dine automatiske mails kun skal skrives én gang.

Derefter klarer systemet resten, mens du kan læne dig tilbage og se din konverteringsgrad stige i vejret. Det er det fantastiske ved marketing automation.

Dine placeringer på Google kan ændre sig fra dag til dag, og dine opslag på de sociale medier kan falde i rækkevidde. Men din e-mail liste har du langt større kontrol over, og det er derfor en god investering at kaste sig over arbejdet med remarketing og e-mail markedsføring.

De bedste programmer til marketing automation

Der findes efterhånden utallige programmer til at arbejde med marketing automation.

Det kan derfor være svært at navigere i, da flere af programmerne stort set tilbyder samme indhold og muligheder, blot i forskellig indpakning.

HubSpot, Act-On m.fl.

HubSpot er en softwarevirksomhed, der har udviklet en optimal platform til automatiseret marketing. Det er en ”all in one” markedsføringsplatform, der blandt andet omfatter et komplet content management system (CMS) til opbygning af en hjemmeside og/eller en blog, relevante SEO værktøjer, værktøjer til de sociale medier, analyseværktøjer, e-mail segmentering og meget, meget mere.

Hubspot

Der findes også mange lignende alternativer til HubSpot, f.eks. Marketo og Pardot.

Derudover er Act-On bestemt også værd at nævne. Act-On er et automation marketing system, der er bygget til både inbound og outbound marketing.

Med Act-On kan du arbejde og foretage ændringer ifm. SEO, håndtering af sociale medier, landingssider, e-mail marketing og meget, meget mere.

Hvis du vil læse mere om forskellen på HubSpot og Act-on, kan du finde en sammenligning af de to programmer her.

MailChimp – E-mail Automation

E-mail automation er en af de mest almindelig anvendelser inden for marketing automation. I langt de fleste mailprogrammer har du mulighed for at oprette automatiserede mailflows, som kun skal udarbejdes én gang. 

Et af de mest brugervenlige – og derfor anbefalelsesværdige – programmer er MailChimp.

MailChimp automation

I MailChimp kan du let oprette automatiserede mails, der bliver udsendt ud fra kriterier, du selv har angivet. Det er samtidig let at holde styr på dine e-mail lister og krydstjekke kriterier, så dine mails bliver både relevante, målrettede og personlige.

Lead Ads på Facebook

Lead Ads på Facebook kommer i forlængelse af e-mail markedsføring. Det er nemlig et smart værktøj til at opbygge en god mail-database og tiltrække potentielle kunder.

Din maildatabase er værdifuld, da du kan sælge til dine modtagere igen og igen. Derfor bør du også prioritere at opbygge en god database.

Med Lead Ads på Facebook har du mulighed for at lade interesserede hente en guide, en e-bog, en rabatkode osv.

Det fungerer ved, at modtageren afgiver sine kontaktoplysninger direkte i Facebook-feedet. Oplysningerne vil endda ofte være præudfyldte.

FB leads

Så bliver det simpelthen ikke nemmere at indsamle gode leads.

Lead Ads på Facebook kan let integreres med f.eks. MailChimp, så du kan se din liste vokse, efterhånden som interesserede tilmelder sig din database.

Hvis du vil lære mere om annoncering på Facebook og Lead Ads, kan du deltage på vores dagskursus i Facebook.

Mention/Talkwalker

Både Mention og Talkwalker er geniale til at overvåge nettet og holde øje med, hvornår dit brand eller din virksomhed bliver nævnt i en artikel, på en hjemmeside, på sociale medier mm.

Mention talkwalker

I begge værktøjer har du mulighed for at overvåge flere forskellige emner, ord eller virksomhedsnavne. Du vælger blot, hvilke emner du vil overvåge, og derefter lader du programmerne klare arbejdet.

Helt automatisk.

Facebook Business Manager & Google Ads

Som vi allerede har været inde på tidligere, er både Facebook og Google Ads geniale værktøjer til at arbejde med marketing automation gennem retargeting markedsføring.

Ved hjælp af cookies og tags kan du let følge besøgende rundt på nettet med relevante og målrettede annoncer, så de forhåbentlig bliver lokket til at vende tilbage til hjemmesiden igen.

Det tager tid at sætte op.

Men når det først er skudt i gang, kan du læne dig tilbage og nyde synet af en stigende konverteringsrate.

Google Analytics – Automatiske rapporter

Google Analytics er Googles program til trafikmåling på din hjemmeside. Programmet indsamler automatisk oplysninger om trafikmønstre og besøgsadfærd, når du har indsat sporingskoden på din hjemmeside.

Analytics automatiske rapporter

I Google Analytics har du også mulighed for at lave dine egne, brugerdefinerede rapporter, så du automatisk får netop de informationer og oplysninger, der er særligt vigtige for dig.

Leadfeeder

Leadfeeder er langt fra den eneste af sin slags. Men programmet er meget brugervenligt og let at gå til. Med Leadfeeder kan du automatisk indsamle information om de personer og virksomheder, der besøger din hjemmeside.

Du får med andre ord automatisk serveret varme leads direkte til dit salgsteam.

Leadfeeder

Du kan blandt andet dykke ned i besøgstid, besøg på enkelte undersider og koble programmet til din maildatabase, så du kan se oplysninger på den enkelte bruger.

Falcon Social / Hootsuite

Hvis du administrerer virksomhedsprofiler på flere sociale medier, er Falcon Social og Hootsuite brugbare værktøjer, der kan spare dig for mange koordineringstimer. Med Falcon Social og Hootsuite kan du samle jeres aktivitet på alle sociale medier på én og samme platform.

Falcon

Brug værktøjet til at sikre kontinuerlig aktivitet, planlægge opslag, skabe engagement, aflæse statistik og meget mere.

God fornøjelse

Der findes naturligvis en stribe af andre værktøjer og programmer til arbejdet med marketing automation.

Vi har blot vist toppen af isbjerget og givet vores bud på, hvilke værktøjer der er relevante og lette at gå til, så du kan komme godt fra start med dine nye marketingtiltag.


P.s. Vil du have vores bedste tips og tricks til at få succes med online markedsføring? Hent vores guide "88 tips og tricks til at få succes med online markedsføring" ved at klikke på billedet herunder.

88

Her kan du se et udvalg af vores kurser der er relevante for automation

E-mail og Mailchimp kursus
Google Analytics med certificering
Facebook annoncering
Google Ads kursus

Del siden med dit netværK

Seneste udgivelser på Kursusfabrikkens blog
Kursusfabrikken ApS