facebook1pximg
Kursusfabrikkens logo
Kontakt
Kursusfabrikkens blog

Indholdsstrategi til SoMe

Guide sådan måler du værdien af dit content

Arbejder du med markedsføring på de sociale medier?

Har du udfordringer med at planlægge og strukturere dit indhold?

Alle dygtige indholdsproducenter har det tilfælles, at de er gode til at arbejde strategisk og systematisk med deres kommunikation – og at de har en klar plan for, hvad de vil opnå.

I dette indlæg introducerer vi vores model ARIK-modellen fra ”Online markedsføring – den store grundbog”.

Du kan bruge modellen direkte i dit arbejde med social markedsføring.

Har du brug for hjælp til at komme i gang? Se vores SoMe Manager kursus her.

ARIK Modellen

Når du arbejder med indhold, er det afgørende, at du har en solid og velovervejet indholdsstrategi.

Der er overordnet fire hovedelementer i en god indholdsstrategi:

arik modellen

Nedenfor vil vi dykke ned i de enkelte elementer, så du kan blive klogere på, hvad de omhandler – og hvordan du kan bruge dem i dit arbejde.

1. Afsæt

Afsæt

Som virksomhed skal du have et klart afsæt for din indholdsstrategi.

Du skal først og fremmest tage udgangspunkt i, hvad du vil opnå, hvem du vil ramme samt hvilke kompetencer, dine medarbejdere besidder.

Formål

Dit indhold bør altid tage afsæt i en vision eller et formål, der sætter en retning for arbejdet med sociale medier og indholdsproduktion. Det er vigtigt, at du allerede fra start gør dig klart, hvad det er, du gerne vil opnå.

Ved at have et klart formål fra start vil det være nemmere at prioritere og planlægge indholdet.

Målgruppe og relevans

Det er vigtigt altid at sætte brugerne i fokus og finde ud af, hvad der er relevant for netop din målgruppe, samt hvordan du skaber værdi for dem.

Kompetencer og ressourcer

Din indholdsstrategi må gerne afspejle de kompetencer og ressourcer, som eksisterer i virksomheden.

Det nytter ikke noget at have verdens bedste plan, hvis den ikke bliver udført. Samtidig skal du passe på ikke at oprette profiler på flere sociale medier, end du kan vedligeholde.

2. Redaktion

Redaktion

Når du skal planlægge dit indhold, er det relevant at udarbejde en redaktionel kalender. Med en redaktionel kalender kan du uddele arbejdsopgaverne og sikre kvaliteten af indholdet.

Du skal tage stilling til, hvem der skal lave hvad, hvordan du vil følge op, og hvad dine mål er.

Redaktionel kalender

En redaktionel kalender giver et overblik over dine aktiviteter. Den kan udarbejdes for et halvt til et helt år ud i fremtiden. Der findes utallige skabeloner for udarbejdelse af en redaktionel kalender.

Vores erfaring siger, at det er en fordel at holde kalenderen så simpel som muligt. Den kunne f.eks. se sådan her ud:

kalender

Når du udarbejder din redaktionelle kalender, skal du blandt andet overveje nedenstående spørgsmål:

  • Hvad vil din målgruppe synes er spændende?
  • Hvad vil du bruge de forskellige sociale medier til?
  • Hvordan skal dit indhold se ud?
  • Hvordan vil du producere og vedligeholde indholdet?
  • Hvornår skal dine opdateringer sendes ud?
  • Hvilke højtider, eksterne og interne events vil du kunne udarbejde indhold til?

Det er en god idé at skabe en sammenhæng mellem din markedsføringskalender og din redaktionelle kalender, så der bliver en god synergi mellem dine øvrige markedsføringsaktiviteter og dine tiltag på de sociale medier.

Ansvar

Når du arbejder med indholdsstrategi og -produktion, er noget af det vigtigste, at du har opbakning i organisationen og blandt de medarbejdere, der skal udføre arbejdet.

Markedsføring på sociale medier vil typisk omfatte flere afdelinger i virksomheden, f.eks. kommunikation, salg og markedsføring. Det er derfor vigtigt, at I ser arbejdet som én samlet indsats.

Find ud af, hvem der skal inddrages i arbejdet og hold løbende redaktionsmøder.

3. Indhold

Indhold

Det vil formentlig være en tidskrævende og til tider udfordrende proces at finde frem til, hvad det gode indhold er for netop jeres målgruppe.

Men der er heldigvis nogle generelle træk, der kan overføres til langt de fleste målgrupper. Det gode indhold er noget, der:

  • Overrasker (fortæl aldrig brugerne noget, de allerede ved)
  • Er relevant, vigtigt og/eller underholdende
  • Let kan gå viralt (hvis du er i tvivl, så kig på de sociale medier: Hvad går typisk viralt?)
  • Har brugerne i fokus: Modtagerorienteret
  • Passer til mediet og er letlæseligt
  • Er visuelt (billeder, video m.m.)

Når det kommer til selve indholdet og indholdsproduktionen, er en vigtig pointe også, at du ikke behøver at lave alt indhold fra bunden. Du har med garanti allerede indhold, der kan være relevant at dele på de sociale medier.

Det kan for eksempel være indhold fra jeres hjemmeside, blogindlæg, billeder, magasinartikler osv.

Derudover er en mulighed også at dele og linke til andres indhold, hvis det er relevant for jeres virksomhed og budskab.

BONUSTIP! 

Hvis du vil holde øje med, om dit indhold bliver delt af andre, findes der forskellige værktøjer, du kan bruge til at overvåge nettet. Det kan f.eks. være Mention.com eller Google Alerts.

4. Kontrol

Kontrol

For at kontrollere dine aktiviteter skal du sørge for at opsætte mål for din markedsføring, som du kan evaluere løbende.

Der findes mange forskellige analyseværktøjer til effektmåling af de sociale medier. Det kan for eksempel være Google Analytics, Facebook Indblik m.fl.

Typisk skal du som minimum måle på følgende:

  • Rækkevidde for opslag (hvor mange brugere ser dine opslag?)
  • Visninger (hvor mange visninger har du i alt?)
  • Interaktion/engagement af følgerne (hvordan interagerer brugerne med dine opslag, bl.a. likes og delinger)
  • Antal kommentarer og indhold af kommentarerne
  • Konverteringsrate (fører de sociale medier direkte til salg?)
  • Assisterede konverteringer (fører de sociale medier til opmærksomhed, som på sigt giver salg gennem andre kanaler?)

Vi håber, at du har opnået en forståelse af, at en indholdsstrategi handler om andet og mere end blot at udvælge de medier, du gerne vil markedsføre virksomheden på.

Du skal overveje dit afsæt, have redaktionen på plads, udarbejde højkvalitetsindhold og følge op på effekten af dit arbejde.

Hvis du vil lære endnu mere om digital markedsføring, kan du finde et relevant forløb på vores oversigtsside for digital markedsføring.

Find et kursus i SoMe og indholdsstrategi

SoMe Manager
Content marketing
facebook kursus
Instagram kursus

Modtager du vores nyhedsbrev? 

Tilmeld dig og bliv opdateret med lærerigt indhold

"*" indikerer påkrævede felter

Læs vilkår og betingelser for tilmelding her

Ved tilmelding accepterer du vores e-mails om nyheder, viden og ydelser, samt chat-sammenkobling for bedre service. Afmelding er mulig via info@kursusfabrikken.dk eller klik på afmeld i bunden af vores e-mails.

Del siden med dit netværK

Kursusfabrikken ApS