facebook1pximg
Kursusfabrikkens logo
Kontakt
Kursusfabrikkens blog

Facebook Business Manager: Den nye funktion i Kreativt Center

Facebook Kreativt Center
Måske gik det din næse forbi midt i al juleræset, men i december rullede Facebook en ny og opdateret version af deres Kreativt Center ud.

Hvis du ikke har hørt om Kreativt Center før, så er det kort fortalt en funktion i Facebook Business Manager, hvor du kan lave mock-ups af dine annoncer. Det giver dig mulighed for at teste og forhåndsvise dine annoncer i forskellige varianter – inden de bliver overført og udgivet via annonceadministratoren. Og det er faktisk virkelig smart.

Hvis du tidligere har arbejdet i annonceadministratoren i Facebook Business Manager, kan du formentlig nikke genkendende til, hvor besværligt det til tider har været at oprette annoncer i direkte sammenhæng med udgivelsen af dem.

Det kan være svært at kvalitetsteste annoncernes udseende og se dem i sammenhæng. Nu får du, med Kreativt Center, en super nem måde at spare tid på. Du får nemlig et værktøj, hvor du kan gøre den kreative proces mere effektiv.

Med den nye opdaterede version af Kreativt Center får du nu samme funktionalitet som i annonceadministratoren, men med yderligere muligheder for at teste udseendet af dine annoncer via side om side-forhåndsvisning på tværs af forskellige placeringer.

Facebook Business Manager eksempel ses her

Facebook Kreativt Center
Her på billedet er der sidestillet annoncer fra både Instagram og Facebook i forskellige varianter. Du har derfor mulighed for at se, hvordan hver annonce tager sig ud på de sociale medier.

Hvis du er blevet nysgerrig på den nyeste version af Kreativt Center, så kan du prøve kræfter med den her.

Del siden med dit netværK

Seneste udgivelser på Kursusfabrikkens blog
Kursusfabrikken ApS