facebook1pximg
Kursusfabrikkens logo
Kontakt
Kursusfabrikkens blog

Begynderguide til SEO: Sådan kommer du godt fra start

Begynderguide til SEO
Søgemaskineoptimering, eller i daglig tale SEO, går i al sin enkelthed ud på at optimere en hjemmeside til søgemaskinerne. SEO bruges af virksomheder til at synliggøre virksomheden i søgemaskinerne.

I modsætning til Google Ads, der er de betalte annoncer på Google, er SEO målrettet de organiske søgeresultater, og dem skal man ikke betale for. SEO er altså en optimeringsindsats, du har få eller ingen økonomiske udgifter ved. Til gengæld kræver det både tid og kræfter at optimere din side. Vi har lavet en begynderguide til arbejdet med SEO, så du kan komme godt i gang uden at skulle betale et webbureau for at udføre optimeringsarbejdet.

Hvis du, efter at have læst indlægget, har brug for mere viden om SEO og hjælp til at komme i gang med søgemaskineoptimering, har vi også udgivet en bog om online markedsføring. I bogen finder du bl.a. et udførligt kapitel om SEO.Læs mere om "Online markedsføring - Den store grundbog" her!
Den store grundbog om online markedsføring
Du kan også finde vores oversigt over de 10 bedste SEO-værktøjer her!

Inden vi præsenterer selve guiden, giver vi først en forklaring på, hvad SEO helt præcist indebærer, og hvorfor det er så vigtigt.

Hvorfor er SEO vigtigt?

Arbejdet med SEO går ud på at komme til at ligge på side 1 på bestemte søgeord på Google. Det er nemlig de færreste, der klikker videre end de første sider på Google, inden de finder, hvad de søger. For at understrege hvorfor det er vigtigt at ligge nummer 1 på Google, kan du på billedet nedenfor se et såkaldt heat map over, hvor folk klikker, når de søger på Google.
heat map

Strategisk tilgang til SEO

Ligesom med alt andet er det vigtigt at have en strategi for, hvad det er, du vil opnå med din SEO, og hvilke indsatsområder du vil fokusere på. For at få et overblik over SEO-arbejdet, kan SEO Pyramiden være til stor hjælp til god SEO.
strategisk tilgang til seo
SEO Pyramiden er et fremragende værktøj til at optimere din SEO-indsats. Pyramiden er indrettet sådan, at de mest basale behov er i bunden, og først når de er på plads, bør du gå videre til næste niveau i pyramiden.

Nederste niveau i pyramiden er ”Grundlæggende optimeret side”. Denne fase omfatter valg af CMS-system, brugervenlighed, interne stier, produktion af tekst, hastighed og tekniske SEO-principper. Altså går denne fase ud på at optimere hjemmesidens system.

Næste niveau er ”Søgeordsanalyse”, der går ud på at foretage søgeordsanalyse og -prioritering, samt målgruppe- og konkurrentanalyse. Det er her, du undersøger og analyserer din målgruppes adfærd, så du finder de helt rigtige søgeordssammensætninger og kan tiltrække flest mulige besøgende med mindst mulig arbejdsindsats; en såkaldt long tail strategi. Long tail strategien illustrerer, at der er langt større konkurrence på enkeltord end på søgefraser, der består af flere ord. Samtidigt er chancen for konvertering højere, jo længere søgefrasen er, da for eksempel en søgning på ”Sorte Nike Free 5.0 dame” er mere specifik, og dermed mere målrettet, end en søgning på ”Nike” er.
SEO niveau
Niveauet over ”Søgeordsanalyse” er ”On-site optimering”. I denne fase arbejder du med selve hjemmesidens indhold. Det er her, du implementerer de søgeord, du har fundet frem til gennem din søgeordsanalyse i sidens tekster, titler, beskrivelser etc.

Toppen af SEO-Pyramiden omhandler ”Off-site optimering”. Her arbejder du med linkbuilding, linkanalyser og udnyttelse af de sociale medier. Kort sagt handler det om at skaffe links ind til din side.

Dette var meget kort, hvad SEO går ud på, og hvorfor det er vigtigt. Vi vil nu gå mere i detaljer med nogle af de forskellige SEO-områder. Men for at give et ordentligt indblik i søgemaskineoptimering, kan et SEO-kursus stærkt anbefales. På Kursusfabrikkens SEO-kursus lærer du blandt andet at udarbejde en SEO-strategi. Derudover lærer du om SEO-redskaber, der fører til topplacering, samt hvordan du udarbejder landingssider, der sælger. Hvis du bare vil nørde SEO-pyramiden, kan du læse vores fulde atrikel om denne model.

De vigtigste SEO-faktorer

Måden Google vurderer, hvilke sider der skal vises i søgeresultaterne, er, at de sender såkaldte Googlebots ud på nettet.

En Googlebot er en form for robot, der crawler nettet og finder nye og opdaterede sider, som de tilføjer til Google-indekset.

Ud fra avancerede matematiske algoritmer vurderer robotterne siderne og placerer dem i søgeresultaterne. Det er reelt kun Google selv, der ved, hvad deres algoritme lægger vægt på. Men gennem mange års erfaring har vi opnået en forståelse af, hvad der spiller en faktor for din placering i Googles søgemaskine. Vi har her samlet nogle af de vigtigste SEO-faktorer i vilkårlig rækkefølge.

Opbygning og tid på siden

Både for den besøgende og Googles skyld er det vigtigt, at der er en naturlig opbygning på din hjemmeside. Det skal være let for besøgende at finde rundt på siden og finde frem til de ønskede undersider.

For en webshop, der sælger Nike sko, ville en naturlig sti hen til et par specifikke sko se således ud:
SEO sti

Hastighed

Stort set alle er i dag forvente med en hurtig internetforbindelse. Det er et fåtal, der gider at vente på langsomme sider. Det er derfor også noget af det, Google lægger vægt på. Hastighed på siden er faktisk en af de få faktorer, som Google har bekræftet, har indflydelse på din placering.

Der er mange ting, der kan være med til at påvirke din sides hastighed negativt. Det kan for eksempel være:

  • Langsom eller overfyldt server
  • Mange billeder eller billeder, der ikke er komprimeret
  • Mange videoer, plugins eller andre elementer

Heldigvis er det nemt at teste hastigheden på din side. Det kan du blandt andet gøre med Googles eget PageSpeed Insights værktøj.

Indhold

Google elsker unikt indhold. Det er derfor vigtigt, at der ikke er duplicate content på din side. Det vil sige, at der ikke må stå noget på din side, som også står på nogle af dine andre undersider eller andre steder på nettet-

Implementering af søgeord

Når du har fundet dine søgeord, er det vigtigt at implementere dem rigtigt på din side. Dit søgeord skal gerne være inkluderet i følgende:

  • URL
  • Starten af title tag
  • H1-tag (overskriften på din side)
  • De første 200 ord
  • Alt-tekst (på billeder)

Ved at inkludere dit søgeord fortæller du Google, hvad din side handler om, og du kan dermed opnå bedre resultater på netop det søgeord.

For at illustrere hvordan det ser ud, når søgeordet bliver implementeret i title tag og URL, har vi brugt Zalando som eksempel. Vores søgefrase er Adidas sko. Som det ses på billedet nedenfor, har Zalando sørget for at inkludere søgeordet i både URL’en, title tagget og metabeskrivelsen. Samtidigt har de sørget for at gøre brug af call to action i deres title, hvilket er en rigtig god idé.

SEO prioritering
Under title tag’et finder du metabeskrivelsen. Den har som sådan ikke direkte indflydelse på SEO. Men derfor er den stadig vigtig, da en god metabeskrivelse kan få flere til at klikke sig ind på din side. En sidste vigtig ting i forbindelse med title tags er, at du altid skal sørge for at placere de vigtigste ord først, altså længst mod venstre. Google tillægger nemlig de søgeord, der står først i titlen, højest værdi. På billedet nedenfor kan du se, hvordan du nemt kan lave titles og metabeskrivelser i WordPress ved hjælp af et gratis plugin, der hedder WordPress SEO by Yoast.
Title og metabeskrivelser

Indgående links

I manges øjne er mange indgående links det, der har størst indflydelse på en høj placering på Google. Det er dog langt fra ligegyldigt, hvilke links din side har. Vores anbefaling er kvalitet frem for kvantitet.

Når du leder efter nye links, skal du vurdere hjemmesiden, som linket kommer fra, ud fra følgende faktorer:

  • PageRank

Hvilken PageRank har hjemmesiden? Er det en troværdig og anerkendt side, linket kommer fra? Jo højere PageRank, desto større værdi har linket for din side. PageRank skal dog kun bruges som en indikation på linkets værdi, da Google kun sjældent opdaterer PageRank. Du kan tjekke en sides PageRank på: www.checkpagerank.net.

  • Relevans

Google lægger stor vægt på relevansen af din hjemmesides links. Det har derfor stor værdi at få links fra sider, der beskæftiger sig med det samme som din side, eller i hvert fald samme overordnede emne.

Responsivt design

Mere og mere trafik kommer fra mobiler eller tablets. For nyligt kom Google med en opdatering, der havde fokus på mobilvenlige sider. Det er derfor vigtigt, at din side fungerer optimalt, uanset om interesserede klikker sig ind på den fra en computer eller en mobil. Her kan Googles PageSpeed Insights værktøj igen være til stor hjælp.
Responsivt design

SEO-faldgruber og skadeligt SEO

Der findes to former for SEO; white hat SEO og black hat SEO. White hat SEO er alt det naturlige SEO, der blandt andet indebærer de ting, vi har nævnt her i guiden, og som er velset af Google.

Black hat SEO er noget, Google slår hårdt ned på, hvis de opdager det, hvilket de for det meste gør.

Eksempler på black hat SEO er:

Keyword stuffing

Hvis dit indhold er fyldt med søgeord og ikke længere giver mening og værdi for brugeren.

Systematisk og overdrevet brug af ankertekst

Sørg for at variere din brug af ankertekst og brug altid ankerteksten, så folk ved, hvad de kan forvente, når de klikker på linket. Det har langt større værdi, hvis du for eksempel skriver ”Læs mere om vores SEO kursus her” frem for blot at skrive ”klik her”. Med andre ord: Lav informative ankertekster.

Mange indgående links fra sider af meget lav kvalitet (linkataloger, blogs etc.)

Som tidligere nævnt skal du altid sørge for, at de links, du får, er gode og troværdige. Det kan på ingen måde betale sig at købe sig til 1000 links fra Kina.

”Usynlige” sider som kun er lavet for at trække trafik

Der skal altid være en klar og tydelig sti ind til alle dine sider. Du bliver straffet, hvis ikke alle dine undersider er tilgængelige fra din hjemmeside.

Skjult tekst og skjulte links

Kort sagt: Lad være med at forsøge at snyde Google.

Husk: God SEO er naturlig!

Hvis du sørger for at skabe en side, der er overskuelig og brugervenlig med kvalitetsindhold, er du nået et godt stykke. Skulle du være interesseret i et større indblik i arbejdet med søgemaskineoptimering, kan du deltage på Kursusfabrikkens SEO-kursus.

God fornøjelse med dit SEO-arbejde!

 

P.s. Husk at du også kan finde hjælp til SEO i vores bog "Online markedsføring - Den store grundbog". Læs mere om bogen ved at klikke på billedet herunder.

Den store grundbog om online markedsføring
Seneste udgivelser på Kursusfabrikkens blog
Kursusfabrikken ApS