Ved udgangen af 2020 kunne vi se tilbage på et begivenhedsrigt år på det digitale område. Den rivende udvikling overvældede virksomhederne, der nødvendigvis måtte tilpasse, opdatere og ændre deres arbejdstilgange for at følge med.
2021 har bestemt ikke været mindre overvældende. Den digitale omstilling var ikke længere ny, men derimod iværksat i størstedelen af de danske virksomheder på den ene eller anden måde. Resultatet heraf var en opblomstring af endnu flere innovative løsninger, retænkninger af arbejdsprocesser samt ikke mindst kreative og anderledes branding-tiltag.
Med 2020 og 2021 i bakspejlet er det nu tid til at se fremad. Vi tager et kig ind i spåkuglen i forsøget på at skitsere det digitale landskab anno 2022.
For hvad mon det nye år byder på af digitale trends?
Lad os se nærmere på det…
Fik du ikke læst blogindlægget om trends i 2021? - Læs om 8 digitale trends for 2021, der blandt andet handler om algoritmer, reels på Instagram og work-from-home som et nyt fænomen inden for arbejdstrivsel.
Som forbruger bliver du dagligt bombarderet med mere end 100.000 budskaber fra virksomheder, der ihærdigt kæmper om din opmærksomhed. I kombination med en række andre faktorer har dette gradvist medvirket til, at den kritiske forbrugers tillid til brands er styrtdykket.
Især generationerne under 40 år (“generation Z” og “Millennials”/”Generation Y”) oplever betydeligt lavere grad af tillid til brands, hvilket har alvorlige konsekvenser for virksomhederne bag
Kun 19 % af forbrugerne finder indhold skabt af virksomheder autentisk.
For virksomhederne betyder det, at de nødsages til konstant at tænke i andre og nye baner for at fastholde forbrugernes (købs)interesse.
Forbrugeren udviser generelt mere tillid over for indhold, der er produceret og distribueret af privatpersoner frem for virksomheder. En af årsagerne hertil er, at denne form for indhold afspejler højere troværdighed, fordi privatpersoner ikke nødvendigvis har kommercielle hensigter for øje.
Derudover bliver denne type indhold også mere relevant og relaterbart for modtageren, fordi man netop kan relatere til afsenderen og selve brugskonteksten for f.eks. et produkt.
Når virksomheder deler indhold, der er produceret af brugere selv, taler man om “brugergenereret indhold”. En positiv effekt af dette er, at indholdet potentielt kan give brugerne en fællesskabsfølelse - omkring netop dit brand.
I 2022 kommer vi fortsat til at opleve et øget fokus på netop brugergenereret indhold. For ikke at tale om et skærpet fokus på at skabe indhold, der netop inviterer til en stærkere fællesskabsfølelse hos forbrugerne.
Brugergenereret indhold er ikke kun forbeholdt sociale medier. Vi ser også flere virksomheder, der anvender billeder, produceret af brugerne, til at fremvise og promovere deres produkter på webshoppen, hvilket nedenstående screenshot fra Fjällrävens webshop eksempelvis illustrerer.
Fordelene ved denne tilgang er netop, at brugeren præsenteres for produkterne igennem autentisk og troværdigt indhold, der er skabt af andre brugere, og som man derfor bedre kan relatere til.
Dette øger både sandsynligheden for, at man som bruger køber produktet, og at virksomhedens brand-likeability bliver styrket. Eller med andre ord: Hvor godt brugeren synes om brandet.
Ergo: Få dine brugere til at skabe (dit) indhold
Hvad betyder det så for dig som virksomhed?
Det er sådan set relativt simpelt: Hvis du ønsker autentisk, troværdigt indhold, der potentielt kan øge dit salg og brand-likeability, bør du allerede i dag overveje, hvordan du kan engagere dine brugere til at skabe indhold, som du kan reposte og anvende i din markedsføring.
OBS: Husk altid at indhente samtykke hos brugerne til, at du må anvende deres indhold. Det er ofte en rigtig god idé at kreditere dem direkte. Det er både god stil og kan styrke deres følelse af at være en del af et fællesskab.
En god måde at motivere brugerne til at producere indhold til dig er f.eks. brugen af konkurrencer eller på anden vis tiltag, der opfordrer dem til at bruge hashtags og tagging af din profil. På den måde får du direkte besked, når brugere har skabt indhold, der har relevans for dig.
Det handler altså grundlæggende om at engagere brugerne, så de får lyst til at være en del af fællesskabet - og derigennem bliver motiveret til at skabe indhold på eget initiativ.
Har du hørt om “Influencer marketing”? Hvis ikke er det på tide!
Der er tale om en efterhånden meget udbredt og anerkendt marketingdisciplin, der har beviselig effekt. For faktum er, at influencer marketing virker - såfremt man formår at håndtere det korrekt.
Årsagen til disciplinens effekt er primært, at vi som forbrugere i dag har en tendens til at tro mere på budskaber, der kommer fra privatpersoner frem for virksomheder. Vi bliver ganske enkelt draget af inspirerende og underholdende indhold, der er skabt af personer, som vi finder inspirerende og aktivt selv har valgt at modtage indhold fra.
Set i lyset af denne tendens er influencers - og særligt de såkaldte “micro” og “nano influencers” med en mindre følgerskare - bedre til at engagere niche-målgrupper og ramme plet ift. deres behov og interesser. Og netop dette kan man som virksomhed udnytte kommercielt igennem meningsgivende samarbejder, hvilket er hele idéen bag influencer marketing.
2022 bliver et år, der i stigende grad vil bære præg af endnu mere shopping på sociale medier. Allerede tilbage i 2020 forudså vi, at 2021 ville byde på en stigning i “social commerce”, dvs. shopping på sociale medier. Og det viste sig i den grad at holde stik.
Mange virksomheder har fået integreret deres produkter på sociale medier og tager derfor aktivt del i at sælge produkter direkte via platforme såsom Instagram vha. produkt-tags.
Alle tendenser peger i retningen af, at brugen af social commerce udelukkende vil intensiveres i 2022. I denne sammenhæng vil vi formodentlig især komme til at se en udvikling inden for “influencer commerce”. Dvs., at vi i højere grad får mulighed for at købe produkter ikke kun via virksomheden, men også gennem influenceren.
Derudover kommer influencer marketing i 2022 i stigende grad til at handle om at finde de rigtige influencers med den rigtige målgruppe til de rigtige brands. Det er altså ikke ligegyldigt, hvilken influencer der kommunikerer virksomhedens budskaber - tværtimod!
Der skal være tanke bag valget, og det gælder ultimativt om at finde et meningsgivende match mellem hhv. virksomheden og influenceren. Sagt på en anden måde: Der skal være overensstemmelse mellem virksomheden og influencerens værdisæt.
Det øgede fokus på det perfekte match er bl.a. også årsagen til, at der også vil være mere fokus på det langvarige samarbejde mellem influencer og virksomhed. Dette i modsætningen til enkeltstående, kortvarige samarbejder, hvor der kun produceres et par stories eller opslag, inden relationen ophører, og vi aldrig hører om virksomheden på influencerens profil igen.
Influenceren vil i højere grad blive betragtet som ambassadør for virksomheden, der afspejler og understøtter virksomhedens værdier og interesser i et gensidigt forhold. Et sådan match i værdisæt øger sandsynligheden for et værdifuldt samarbejde på den lange bane.
Det skyldes først og fremmest, at virksomhederne har større chance for at nå ud til brugere, der i forvejen interesserer sig for de værdier og produkter, virksomhederne tilbyder - netop fordi disse brugere har valgt at følge en influencer med selvsamme værdier og interesser.
Og hvorfor er det så smart i sidste ende? Kort sagt fordi, at disse brugere typisk også vil være langt mere købsparate og tilbøjelige til at købe sig ind i virksomhedens brand og produkter/ydelser.
Forståelsen af arbejdspladsen og arbejdstilgangen i de danske virksomheder samt medarbejdernes tilgængelighed har forandret sig radikalt gennem de seneste to års tid.
Forandringerne har affødt nye forventninger hos forbrugerne, der i dag nærmest tager for givet, at virksomhederne kan tilbyde “digital first”-løsninger - eller måske rettere digitale oplevelser.
Markedsudviklingen såvel som forbrugerne kalder på disse oplevelser. Det forventes, at virksomhederne er “always on(line)” - bl.a. i kraft af medarbejdere, der skal være tilgængelige - også selvom de ikke befinder sig fysisk på arbejdspladsen.
Tager vi et kort tilbageblik til 2020, var mange virksomheder allerede i fuld gang med denne udvikling, og sådan fortsatte tendensen sådan set ind i 2021 med øget hastighed.
Men den digitale snebold stopper bestemt ikke her. Den ruller skam med intensiveret hastighed i dag. Vi står over for et marked, der både fordrer og skærper kravene til virksomhedernes digitale tilstedeværelse og opdaterede værktøjskasse.
Disse “nye” digitale vilkår vil i 2022 og fremadrettet være særligt agendasættende. Af den grund forsøger et stigende antal virksomheder med rette at imødekomme udviklingen ved bl.a. at tilbyde permanente og innovative arbejdsløsninger til deres medarbejdere. Dvs. smarte løsninger, der bygger på fleksible arbejdspladser, tilpasningsdygtige arbejdsgange, online møder m.v.
Men denne typer løsninger udvikles og adopteres sjældent helt uden udfordringer og potentielle bump på vejen…
I en tid, hvor medarbejdere i stigende grad er fysisk/geografisk adskilte, opstår der nye udfordringer, man som virksomhed må forholde sig til. Ikke mindst forstærket af den gennemgribende corona-tilstand, der efterhånden har gjort hjemmekontoret til en fast og hyppigt anvendt arbejdsmulighed blandt medarbejdere.
Derfor er det i 2022 og fremover nødvendigt for virksomhederne at tænke nyt - og digitalt. Vi kan lige så godt vænne os til det: Øget digital omstillingsparathed er blevet et decideret konkurrenceparameter. Og det gælder om at følge med - og forsøge at vende udfordringerne til muligheder - hvis man som virksomhed vil undgå at sakke bagud i kapløbet om markedsandelene og kundernes gunst.
Men hvordan kommer du så godt i gang og helt i mål med denne omstilling?
Jo, det kræver først og fremmest, at du som virksomhed:
Der er således ingen tvivl om, at vi fortsat vil opleve et stort fokus på fleksibilitet og digitale løsninger, som netop vil kunne bane vejen for ovenstående. 2022 vil altså mere nogensinde have digital-first-tilgangen på dagsordenen, hvilket vil stå højt på virksomhedernes prioriteringslister.
Det betyder bl.a., at vi godt kan forvente, at ord såsom “Microsoft Teams”, “Zoom Meetings”, “Google Meet”, “GoToMeeting”, “ClickMeeting”, “U Meeting” etc. bliver en fast del af virksomhedernes vokabular. Og yderligere at samtlige medarbejdere på tværs af afdelinger og hierarkiske organisationslag rent faktisk kan bruge og navigere rundt i programmerne til online møder.
Så… Er du og dine ansatte eller medarbejdere fuldt ud opdaterede på dette felt? Hvis ikke ville det måske være en idé at udforske vores kursus i Teams. Her bliver du/I nemlig klædt optimalt på til at få det maksimale ud af jeres møder - fysiske såvel som online.
Fra 2019 til 2020 blev antallet af hjemmearbejdende mere end fordoblet i Danmark. Hele 17 pct. af befolkningen arbejdede hjemmefra regelmæssigt, hvilket er den hidtil højeste opgørelse fra Danmarks Statistik.
AI (artificial intelligence) er efterhånden kommet på alles læber - og det er kommet for at blive.
Brugen af kunstig intelligens vil med sikkerhed blive yderligere udbredt i 2022. Det sker i takt med, at flere og flere virksomheder får øjnene op for værdien af AI-teknologiens evne til at løse problemer bedre, hurtigere og i et større omfang end tidligere.
Vi kommer til at se mere AI i vores hverdag. Det inkluderer alt lige fra flere robotter og digitale AI-drevne funktioner til automatiserede workflows frem for manuelle arbejdsgange.
Der udvikles konstant smarte og forbedrede automations, der giver virksomhederne rig mulighed for at skræddersy deres kommunikation og markedsføring. Det sker bl.a. i form af personaliserede, relevansoptimerede budskaber og oplevelser målrettet specifikke målgrupper.
Begrebet om målretning bliver med automatiseringerne taget til et nyt niveau. Virksomhederne bliver i stand til ramme (potentielle) kunder med indhold og salgsbudskaber, der er direkte baseret på deres individuelle adfærd.
Og her taler vi ikke kun om den enkelte forbrugers tidligere købshistorik. Dataene tæller alt lige fra specifikke brugerhandlinger til interesser og præferencer for bare at nævne et lille udpluk.
Kort sagt værdifulde brugerdata, som virksomhederne har mulighed for at udnytte i kommercielt øjemed til at ramme plet med deres kommunikation.
Denne type intelligent markedsføring ser vi allerede udfoldet i mange former i dag. Automatiseret og datadrevet marketing er og bliver fremtiden, og den begrænser sig langt fra kun til de efterhånden velkendte automatiserede e-mailflows eller smarte chatbots på hjemmesider.
Næsten alle brancher og forretningsfelter arbejder i en vis udstrækning med datadreven AI - eller har i hvert fald potentiale til det. De digitale løsninger, intelligente værktøjer, programmer, softwares m.v. bliver hyppigt anvendt på såvel webshops som i servicefag - på tværs af alle brancheområder.
Udviklingen bliver især drevet fremad af de mange algoritmer på markedet, der bliver klogere og klogere, mere teknologisk avancerede - for ikke at tale om vanskeligere at gennemskue. Algoritmernes voksende betydning i det digitale landskab er ikke til at tage fejl af, og deres dominans vil fremover blive tydeligere og mere udtalt.
Dette går samtidig hånd i hånd med det faktum, at forbrugerne efterspørger og decideret forventer at modtage relevant indhold, som matcher deres individuelle interesser og præferencer. Og det er lige nøjagtig, hvad algoritmerne har til hensigt at levere.
Fremtidens markedsføring er altså i endnu højere grad end tidligere på algoritmernes præmisser.
I de seneste par år har vi oplevet et marked, hvor en række store annonceringsudbydere har sat sig solidt på magten. En magt, som de har brugt til at indtage en dominerende rolle i markedet på bekostning af brugernes data og viden.
Som reaktion på annonceplatformenes magt, inkluderede Apple et par yderst omdiskuterede iOS-opdateringer, der grundlæggende bygger på at beskytte brugernes data. Dette betyder, at Apple-brugere afgiver langt færre data online, hvilket har gjort det sværere at målrette annoncering mod disse brugere.
Opdateringernes formål var kort fortalt at sikre, at vi som brugere kunne passe bedre på vores data.
iOS14-opdateringen spændte ben for mange virksomheders performance-tracking mht. deres annonceringsindsatser, hvilket man må antage, Facebook (Meta) ikke var særligt begejstret for. Samtidig begrænsede Apples iOS15-opdatering ligeledes mulighederne for performance-tracking inden for e-mail-markedsføring.
Strategien var altså klokkeklar: Apple gik all-in på at beskyttelse af brugerdata - og i samme ombæring fik de således ram på flere af de store spillere på markedet.
I 2022 vil vi se denne tendens til at give brugeren magten over deres data i højere grad. Vi vil se løsninger, alternativer og muligheder, der i højere grad beskytter brugerens data og håndhæver privatlivets ret for dem, der ikke ønsker at dele deres oplysninger med virksomhederne.
Det øgede fokus på datasikkerhed og privatliv vil unægteligt have alvorlige konsekvenser for virksomhederne i 2022. Det stiller bl.a. højere krav til de virksomheder, der gør brug af tredjeparter til dataindsamling. Samtidig vil politikken for dataindsamling generelt blive skærpet gradvist.
Med andre ord: Hvor virksomheder tidligere havde relativt frie tøjler ift. data-tracking, retargeting m.v., bliver mulighederne for målrettet markedsføring i 2022 og fremtiden udfordrede og begrænsede af et større krav om “mere privatliv, tak!”.
Mange virksomheder er til stede på Facebook, Instagram og ikke mindst LinkedIn. Men i 2022 kommer vi til at se endnu flere virksomheder bevæge sig over på andre sociale medier med deres markedsføringsindsatser.
Det er nok de færreste, der i dagens Danmark ikke har hørt om eller stiftet bekendtskab med TikTok. Der er tale om det nyeste skud på stammen inden for SoMe-familien, og platformen har siden 2020 buldret frem med hast på det danske marked.
TikTok har ikke kun vundet forbrugernes hjerter. Også virksomhederne har i stigende grad fået øjnene op for det nye sociale medies store kommercielle potentiale. TikTok kan nemlig noget særligt, når det kommer til at fastholde brugere og underholde, hvilket mange virksomheder vil forsøge at tage del i. Særligt i håb om at fange de yngre segmenter, der er storforbrugere af app’en.
Set i lyset af den fortsat stigende interesse for app’en forventes det faktisk forventes, at TikTok runder svimlende 1,5 mia. månedlige aktive brugere i 2022. En vækst, der bestemt ikke gør det mindre attraktivt for virksomhederne at være til stede på platformen grundet den store potentielle rækkevidde.
Men det er skam ikke kun TikTok, vi skal være opmærksomme på. Det sociale medie Pinterest har også meldt sig stærkt ind i kampen og fanget virksomhedernes interesse.
Pinterest er de seneste år vokset utrolig meget, og væksten forudsiges at fortsætte stødt. Netop vil vi fremover også komme til at opleve flere virksomheder, der specifikt allokerer markedsføringskroner til at skabe kreativt og inspirerende indhold samt annoncer på Pinterest.
SoMe-udbuddet på markedet er konstant under udvikling, og nye sociale medier knopskyder fra tid til anden. Derfor gælder det også om at være opdateret og have fingeren på pulsen for at kunne følge med. Og det er lige nøjagtigt, hvad vi har hos Kursusfabrikken.
Vi forsøger hele tiden at tilpasse os markedet og følge med efterspørgslen. Derfor vil vi også i det nye år kunne tilbyde kurser i bl.a. TikTok og Pinterest til dem, der ønsker at udnytte de nye platformes kommercielle muligheder fremover.
Selvom LinkedIn størrelsesmæssigt fortsat må anses som Facebooks og Instagrams “lillebror”, har platformen efterhånden positioneret sig meget stærkt i markedet.
LinkedIn tæller mere end 2,6 aktive brugere i Danmark, og antallet vokser støt. Samtidig ser vi en klar tendens til et markant øget brugerengagement på platformen, hvilket gør LinkedIn til et attraktivt værktøj i kampen om brugernes opmærksomhed og interaktion.
LinkedIn er populært sagt stedet for virksomheder - B2B såvel som B2C. Faktisk forholder det sig sådan, at næsten samtlige danske virksomheder i dag er repræsenteret i en vis grad på LinkedIn. Derfor forventes det efterhånden, at du som virksomhed har en profil på LinkedIn - og også helst en aktiv en af slagsen.
Dette gør platformen til det ubestridt største sociale netværk for erhvervsdrivende med rig mulighed for at skabe og dyrke faglige og kommercielle relationer - på tværs af alle brancher.
LinkedIn er p.t. i rivende udvikling. Platformen adopterer løbende nye funktioner og egenskaber, og brugsmulighederne for virksomheder øges hele tiden.
Derfor er LinkedIn i dag en effektiv kanal, hvis du vil arbejde med alt lige fra indholdsproduktion, (employer) branding og videndeling til leadgenerering, rekruttering og ikke mindst annoncering.
Af den grund kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at anbefalingerne for 2022 entydigt lyder, at du som virksomhed stærkt bør overveje at gå all-in på LinkedIn. Ikke kun ift. at være repræsenteret, men også mht. annoncering.
Det er bl.a. også én af årsagerne til, at vi hos Kursusfabrikken i 2021 oprettede et nyt kursus, der netop stiller skarpt på LinkedIn Annoncering.
Her til sidst speeder vi ekstra meget op. For det gælder nemlig om at træde pedalen helt i bund i 2022 – i hvert fald hvis der er tale om din hjemmesides loading-hastighed.
Nutidens forbrugere er travle forbrugere, der har en yderst sparsom tidsøkonomi og tålmodighed. Tid er blevet en afgørende faktor, og hvis du ikke vil risikere at miste besøgende og potentielle kunder, skal du for alt i verden undgå ventetid pga. langsom indlæsning af din hjemmeside.
Høj loading-tid vil med stor sandsynlighed betyde, at brugerne falder fra og vælger at hoppe videre til den næste alternativ blandt søgeresultaterne på Google.
Og den hurtige loading-hastighed er ikke blevet mindre vigtig af, at antallet af brugere, der informationssøger og surfer online via mobiltelefonen, stiger stødt. Det kræver selvsagt en lynhurtig og responsiv hjemmeside, der kører gnidningsfrit og indlæses på få sekunder.
Men hvorfor lade dine konkurrenter nyde godt af, at din hjemmeside er lidt langsom i optrækket, når du rent faktisk kan speede op med relativt få optimeringsindsatser?
Mulighederne for at optimere indlæsningshastigheden er meget gode i dag. Det gælder om at identificere de faktorer, der sænker hastigheden og udbedre dem – eksempelvis tunge billeder, der kræver korrekt billedkomprimering (lær hvordan her), forkert webshosting, der ikke tilbyder tilstrækkelig høj serverkapacitet, for mange plugins, eller at hjemmesiden generelt har for stor koncentration af elementer, der kræver massiv loading, herunder baggrundsvideoer, animationer m.v.
Men selvom hastighedsoptimeringen ikke er sværere end som så, er det desværre forsat langt fra alle virksomheder, der formår at skabe disse forbedringer. Det betyder, at de ikke kan imødekomme brugernes stigende behov for og forventninger om lynhurtig surfing og navigation.
Konsekvensen? Det påvirker brugeroplevelsen negativt, hvilket i sidste ende kan lede til tabte kunder – og dermed tabt potentiel indtægt.
Spørg derfor dig selv: Loader virksomhedens hjemmeside tilstrækkeligt hurtigt?
Eller endnu vigtigere: TEST din hjemmesides hastighed, så du med det samme kan begynde at fejlfinde og udbedre de faktorer, der gør hjemmesiden langsom. Dette kan du gøre vha. af en masse gratis værktøjer, der tilbydes online - eksempelvis Googles eget tool PageSpeed Insight.
Og det gælder om at komme ud af starthullerne – for det kan ikke gå hurtigt nok i kapløbet om de tidsøkonomiske kunder.
Vi håber, at du med dette blogindlæg er blevet lidt klogere på, hvad fremtiden bringer af digitale trends 2022. Du må endelig kontakte os, hvis du har spørgsmål til de digitale trends, eller hvilket kursus der eventuelt kunne hjælpe dig med de udfordringer, som du står overfor i 2022.
