facebook1pximg
Kursusfabrikkens logo
Kontakt

Skarpe spørgsmål fra andre

Se spørgsmål og svar til vores 6 ugers uddannelser

6 ugers uddannelse – Spørgsmål og svar

Jeg har ingen erfaring med emnerne. Kan jeg deltage?

Ja, alle kan deltage. Du behøver ikke at have arbejdet med digital markedsføring, E-handel, Kommunikation, AI eller Sociale medier før.

Hvor mange dage om ugen er der undervisning?

Der er 2-3 undervisningsdage i ugen (09:00-14:00) på skolen. Resten af tiden er forberedelse og øvelser, som du kan lave på skolens fællesarealer eller hjemme ved spisebordet.

Hvilke dage er der undervisning?

Skriv eller ring til os, hvis du vil have tilsendt en lektionsplan med datoer for undervisningen. Så sender vi den fluks til dig.

Hvordan søger jeg om kurset hos min a-kasse eller jobcenter?

Når du tilmelder dig uddannelsen på Kursusfabrikken.dk, sender vi dig relevant information om ansøgningsprocessen.

Er uddannelsen på positivlisten?

Uddannelsen findes både på den landsdækkende samt regionale positivliste. Som ledig har du derfor mulighed for at få uddannelsen betalt gennem din A-kasse/fagforening eller dit jobcenter. Vi hjælper dig naturligvis med at ansøge gennem A-kasse/fagforening eller dit jobcenter. OBS: Gælder dog ikke AI - kunstig intelligens, som kun er på den regionale liste i østjylland 

Kan jeg deltage, selvom jeg er i job?

Ja, det kan du godt. Du eller din arbejdsgiver har mulighed for at betale selv. Kurset er SVU berettiget (Statens Voksen Uddannelsesstøtte) – find alle oplysninger samt vejledning om SVU på www.svu.dk.

Jeg er nervøs for, at jeg ikke kan følge med?

Underviseren sørger for, at alle er med. I undervisningen er der god tid til spørgsmål og praktiske øvelser, så du prøver kræfter med emnerne i dit eget tempo. Mellem undervisningsgangene har du også mulighed for at fordybe dig og repetere.

Hvad gør jeg, hvis jeg allerede har erfaring med et emne?

Hvis du allerede har erfaring, stiller vi gerne ekstra opgaver m.v. til rådighed og hjælper dig på det niveau, du er på.

Skal jeg have min egen computer med?

Ja, du skal have din egen computer med, så du kan deltage i øvelserne i undervisningen. 
Vi hjælper dig med at få adgang til de programmer, som du skal bruge.

Hvor foregår undervisningen?

I Aarhus foregår undervisningen foregår på:
Erhvervsakademi Aarhus
Ringvej Syd 104
8260 Viby J

I København foregår undervisningen foregår på:
Københavns Erhvervsakademi
Frederikkevej 8
2900 Hellerup

Hvor kan jeg parkere?

Der er gratis parkeringsmuligheder på både Erhvervsakademi Aarhus og Københavns erhvervsakademi.

Hvordan foregår eksamen?

På fagene Digital markedsføring og Sociale medier er eksamen en skriftlig opgave på ca. 1 side og en mundtlig eksamen, hvor du præsenterer et markedsføringstiltag for din udleverede casevirksomhed. Du får mulighed for at øve dig sammen med de andre på holdet til prøveeksamen undervejs i forløbet.

På faget E-handel er Eksamen en skriftlig opgave på ca. 2 sider og en mundtlig eksamen, hvor du præsenterer et e-handels- eller markedsføringstiltag for din udleverede casevirksomhed. Du får mulighed for at øve dig sammen med de andre på holdet til prøveeksamen undervejs i forløbet.

På faget AI -Kunstig intelligens er eksamen en skriftlig opgave på maks. 8 sider om AI. Du må gerne bruge ChatGPT til at løse opgaven. Denne opgave skal efterfølgende forsvares mundtligt

Jeg er ikke vant til at gå til eksamen?

Du bliver klædt godt på i løbet af undervisningen og vejledt om, hvordan du griber eksamen an. Allerede tidligt i forløbet starter du op på din eksamensopgave, så der er god mulighed for at stille spørgsmål og få vejledning.

Får jeg et eksamensbevis?

Ja. Hvis du går til eksamen, får du efterfølgende et eksamensbevis tilsendt fra Erhvervsakademi Aarhus eller Københavns Erhvervsakademi.

Ring, chat eller skriv

Fandt du ikke svar

Finder du ikke svar på dine spørgsmål eller vil du vide mere? Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os. 
Ring på telefon 61 66 76 28

Bliv ringet op

Overvejer du et 6-ugers forløb? Book en individuel 1:1-sparring med vores skarpe underviser Anders - og bliv afklaret allerede i dag.

Book din samtale
Kursusfabrikken ApS