facebook1pximg
Kursusfabrikkens logo
Kontakt
Kursusfabrikkens blog

De 10 bedste SEO-værktøjer

De 10 bedste SEO-værktøjer
Screamingfrog

Screaming Frog SEO spider

Screaming Frog er et af de bedste værktøjer til at lave et SEO-sundhedstjek af en hjemmeside. Med Screaming Frog får du et overblik over din hjemmeside og de fejl og mangler, der måtte være. Screaming Frog tjekker for eksempel for døde interne links, redirects, duplicate content, titles, metabeskrivelser, H-tags og meget mere.

Ahrefs

Ahrefs.com

Ahrefs er et rigtig godt værktøj til at tjekke indgående links, men hjemmesiden kan i høj grad også bruges til at tjekke din hjemmesides on-site SEO. Du skal dog være opmærksom på, at programmet desværre ikke er gratis at bruge. Hvis du søger et gratis redskab, er Moz.com's værktøj "Open Site Explorer" et godt alternativ.

Semrush

SEMrush.com

SEMrush er et genialt værktøj, når du skal undersøge dine konkurrenter. Du kan bruge SEMrush til at undersøge dine konkurrenter, både i forhold til SEO og i forhold til AdWords. I SEMrush kan du blandt andet undersøge dine konkurrenters trafik, trafikkanaler, deres indgående links mm.

AccuRanker

Accuranker.com

Accuranker er et værktøj, som du kan bruge til at undersøge SEO-placeringer. Med værktøjet kan du både undersøge dine og dine konkurrenters SEO-placeringer i Google. Værktøjet er udviklet sådan, at du har mulighed for at følge udviklingen dag for dag.

Siteliner

Siteliner.com & Copyspace.com

Duplicate content er som bekendte noget, Google slår hårdt ned på. Det er derfor vigtigt, at du undersøger, om du har duplicate content på din hjemmeside. Til dette kan du bruge værktøjerne Siteliner.com og/eller Copyspace.com. Med hjemmesiderne kan du få foretaget en gratis analyse af din side.

Search console

Google Search Console

Google Search Console hed tidligere Google Webmaster Tools. Det er et gratis program fra Google, der leverer data og analyser, som du kan bruge til at forbedre din hjemmesides synlighed på Google. I programmet kan du blandt andet tjekke indekseringsstatus, Robots.txt og indgående links.

Pingdom

Gmatrix.com, Pageinsights & Pingdom tool

Hastighed er som bekendt en afgørende optimeringsfaktor i arbejdet med SEO. Du kan med fordel bruge hjemmesiderne Gmatrix.com, Pageinsights & Pingdom tool til at undersøge din hjemmesides hastighed. Du vil naturligvis også blive præsenteret for forslag til forbedringer.

Woorank

Woorank.com

Hastighed er et parameter, som Google vægter højt. Google belønner de hjemmesider, hvor hastigheden er høj, og loadtiden er minimal. Med Woorank.com kan du undersøge din hjemmesides SEO og hjemmesidens generelle tilstand ift. hastighed mm.

Google

Google kommandoer

Der findes en række Google kommandoer, som du kan have stor gavn af i dit arbejde med SEO. Du skal blot indtaste kommandoerne på Google. Brug f.eks. "intitle:søgeord" til at finde ud af, hvem der bruger de samme søgeord som dig. Med "site:ditdomæne.dk" kan du undersøge, hvordan din hjemmeside vises på Google og hvilke sider, der er indekserede.

Builtwith

Builtwith.com

Hvis du gerne vil vide, hvilket CMS-system en hjemmeside er bygget i, kan du bruge hjemmesiden Builtwith.com. Her indtaster du blot domænet i søgefeltet, og hjemmesiden vil derefter fortælle dig, hvilket CMS-system der er blevet brugt til at opbygge den specifikke hjemmeside.

Mangler du ny viden og kompetencer?

SEO kursus
WordPress kursus basis

Del siden med dit netværK

Seneste udgivelser på Kursusfabrikkens blog
Kursusfabrikken ApS